hej Daniel.
fed scifi historie, selv om der var lidt
I, robot
over slutningen.
men stærkt skrevet. smiler.
mvh Schane.

hej Daniel.
det er virkelig et smukt og følsomt digt du her har skrevet.
smuk afrunding.
mvh Schane.

Hej Daniel.
Jeg er ret begejstret for denne tekst, og elsker din "Stream of Consciousness"-måde at skrive på, og jeg bliver meget fanget i denne løbers univers. Jeg kender også fra mine egne løbeture, at man netop kommer til at tænke på alt, og det virker til, at hovedpersonens liv er problemfyldt og ensomt. Elsker hans halve erkendelse undervejs: "Hvorfor har jeg egentlig kun smidt kærlighedssange på min iPod?"
Bliv endelig ved med at skriv denne form for novelle. Jeg labber det i mig!

Meget stemningsfuld løbetur, med en mystisk/dramatisk afslutning, inden han vender. Jeg løber selv en del, men har aldrig været i nærheden af en ipod eller noget der ligner, så bortset fra det med musikken kan jeg let følge ham på hans vej. Samtidigt tænker han på en pige og mødet med hende, og filosoferer over kærligheden generelt. Det bliver meget luftigt, og derfor svært at gennemskue, hvor han vil hen. Spekulerer på, om den nødlidende i vandkanten er en rival, men hvor kommer han så fra - og hvorfor har han også løbesko på? Disse ting kan jeg ikke få til at falde på plads. Men kan godt lide idéen om at gengive en løbetur som en novelle, og koble det sammen med noget andet. Synes også at dine beskrivelser af de skiftende scenarier er enkle og gode.

Nicolas

Sikke store følelser du skriver om her. Så smukt, rørende, samt sørgeligt. :-( Er det en pige du har skrevet dette til?

Det er næsten synd at du bruger en anonym title som sms beskeder, når det er de store følelser og brede armbevægelser der benyttes i dette digt, der med smukke ord og velfungerende rim, giver plads til en tåre og et smil. Og så den flotte afslutning, at selvom du ikke har fået pigen lever håbet. Jeg kan godt lide de sidste vers, hvor du både viser vid og bid.

Hej,

Fedt med lidt science fiction - er selv rigtig glad for den genre.

Kan godt lide din ide, selvom det med robotter ikke som sådan er nogen ny ide i genren. Tænker du sikkert allerede har set Blade Runner og A.I? Begge film om robotter, eller androids, hvis jeg skal være helt præcis.

Jeg syntes du skulle prøve, at lave lidt flere afsnit i din tekst, så den ikke fremstår som en massiv blok. Tror godt det kan afholde nogle fra at gå i gang med at læse.

Glæder mig til at læse mere science fiction, og håber egentlig du fortsætter denne historie. Det er jo først nu, det er ved at blive rigtig spændende :-)

VH Jan K

Hej Daniel

Fin og fantasifuld historie. Men den er såmænd ikke så langt fra virkeligheden. Jeg tænker på når man overalt ser unge snakke i mobil uafbrudt - ældre med for den sags skyld, men disse moderne kommunikationsmidler er nu nok specielt ungdommens. Nå, men så er det dog levende mennesker de taler med, der er alligevel et stykke vej til det er maskinen selv de taler med.

Jeg hører til de ældre, og kan slet ikke finde ud af disse moderne tingester, men altså, jeg kan da så nogenlunde betjene en computer. Skrækkelig verden når maskinerne bliver mere og mere menneskelige, eller er det menneskene selv der er ved at blive umenneskelige.

Lige en sproglig ting: Når du skriver sagde, svarede, spurgte osv. efter anført tale skal det med lille, sagde jeg.

Kåemer

Jeg hælder også lidt over mod kommentar #1.. Det er ligesom alt sammen blevet sagt før - ikke rigtig noget nyt eller inspirerende der. Det er stadig en god novelle med en god pointe, men originalt er det ikke. Desuden savner jeg lidt kendetegnet ved Sci-fi: Fremgangen i teknologien! Du viser det udemærket med robotterne, men hvorfor stoppe det der? Personligt ville jeg elske at læse små fingerpeg om teknologiens formåen. Hvorfor hilser Marcus ikke på sin nabo på vej hjem, der tilfældigvis er i gang med at slå græs med at klippe hæk med sin laser-saks? Selvfølgelig er det måske lidt en overdrivelse, men håber du forstår min mening. Mere 'fi' i dit Sci-fi!

Og, og - sådan rent teknisk. Han opdager jo i klassen, hvem der er robotter ud fra, at robotterne aldrig spiser? Men hvorfor opdager han ikke dette, med Sofie - de er jo sammen helt til om aftenen og mange gange efter det, og hun spiser ikke mad på noget tidspunkt (vel)??? Eller er hun måske specielt udviklet kamprobot og spiser derfor også menneskemad??

Fin novelle,
~Rune Godske

Hej Daniel

Det er jo en god gammeldags science fiction det her. En historie der siger: hvis nu vi mennesker bliver så gode til at lave teknik, at teknikken (altså her robotterne) bliver klogere og på alle andre måder bedre end os? Hvad så? Bliver vi sat på porten af vores egen opfindsomhed? Det lader til, når man læser din historie og andre af samme skuffe (Terminator f.eks) at det er sådan, det kan gå. Det er lige før jeg selv tror på det efterhånden, for de muligheder, som computere har givet os på ganske få år, kan tage pusten fra de fleste, og tænk så på hvad der kommer de næste 20 eller 50 år. Det ser jo ikke ud til at stoppe, så... Bør man så stoppe teknologiens triumfer eller ej? Ja, det er spørgsmålet, for jeg ville ikke bryde mig om at undvære min GPS eller min IPAD, og hvis der dukker robotter op, som de du beskriver, bliver jeg nok den første til at købe èn.

Historien er interesant og velskrevet (der er et par små fejl, der let kunne rettes) Men det, jeg savner mest, er nok nogen originalitet. Det er som om, jeg har læst det her før, og det kunne måske være interesant med en ny vinkel på problematikken. Robotterne overtager jorden uden sværdslag, og mennesket bliver en slags kæledyr, eller Robotterne begår kollektivt selvmord, fordi de ikke vil tjene nogen, der er så dumme som mennesker.

Under alle omstændigheder en rigtig god novelle, som gav mig megen fornøjelse at læse.

Det er tydeligt, du elsker sience fiction genren, det gør jeg også, og der ligger et par eksempler af mine noveller (ikke SF allesamme) her på fyldepennen.

Tak for en god læseoplevelse. Kom med flere af den slags.

Det er en fin tekst, jeg kan godt lide det twist den tager efter den indledende historie om Margrethes mands død, selv om jeg skal indrømme, jeg var forvirret af den pludselige/besynderlige overgang til Margrethes tanker om faderens oplevelser under 2. verdenskrig. Men da det kort efter gik op for mig, at Margrethe selvfølgelig var syg, så gav det hele bedre mening (og du har da også givet små hints til historiens problematik allerede fra start af).
Der er ingen sproglige problemer, det flyder let derudaf. Flot.

Hej Daniel.
Det er så frygteligt, når man ikke er vågen/nærværende for sine medmennesker.
Eller man undgår dem, fordi de er mærkelige, som det angives i din historie.
Den er godt skruet sammen, synes godt om den tids linie der kører gennem fortællingen. Hen over tid,.. på ingen tid...kun et øjeblik, kan livet tage en brat drejning.
For lige at gøre lidt reklame for mig selv, har jeg skrevet en historie med samme tema. "Desktopperen" hedder den.
Smukt arbejde...fortsat god arbejdslyst.
Vh. Poul

Jeg sad og læste din historie, og fik helt ondt af den dreng der indtrængende bad om hjælp, men bare fik en lukket dør overfor den han søgte hjælp hos. Du har beskrevet en person der ikke har evnen til at føle empati, i det mindste i forhold til Gustav og hans længsel efter at blive anerkendt.

Det er en svær opgave du har løst, udelukkende bruge reflekterende bemærkninger.

Men du bør lige komme lidt mere på Sarah, trække hende længere frem i billedet.

Din tekst sætter en masse tanker i gang, og temaet er slået an fra starten. Udviklingen sker hurtigt, og inden vi ser os om er Gustav kommet til vejs ende. Han har haft sit at se til, fagligt og personligt, så det er forståeligt at han har det skidt. At fortælleren ikke ser ud til at reflektere noget videre over dette, skildres fint i afsnittet hvor han kommer til at lægge på, trods Gustavs åbenlyse behov for en at snakke med. Det skildrer dermed også fint hvor lidt vedkommende mennesker med personlige problemer ser ud til(groft sagt) at rage andre(end de professionelle), og da især i slutningen hvor den tørre konstatering af fakta træder istedet for den fortrydelse der (for mig at se) burde have ramt fortælleren.
Der er lidt forvirring omkring hvem der er hvem i afsnittet der foregår dagen efter Gustavs natlige opkald på mobilen. Det løses dog da du får sat navn på, men måske det skulle tydeliggøres lidt før end det faktisk bliver.
Og når alt det er sagt, synes jeg du skriver rigtig godt med stor indsigt i hvad der rører sig i mennesker i den tid vi lever i. Godt gået:-)

Jeg kan godt lide måden, du hele tiden minder læseren om, hvad klokken er. Derudover så får jeg en utrolig medlidenhed med Gustav, og den måde folk hele tiden undgår ham! Vi har vist alle mødt de personer?
Men jeg mangler alligevel lidt forklaring et par steder. Hvem er Sarah for eksempel? Hende han skriver med, eller måske Gustavs mor?
Ellers synes jeg, det er en god tekst, som helt klart sætter nogle tanker igang:-)

Venlig hilsen
Anne

Jeg kommer aldrig helt ind i teksten, da der hele tiden er en distance til hovedpersonen, som på en måde deler sine tanker, men som aldrig alligevel helt deler sine følelser. Det synes jeg mangler.

Men temaet med en dominerende far og en underlagt mor samt de dilemmaer som følger med, synes jeg er rigtig spændende.

Mange hilsner
Irene

Jeg synes din noveller tager nogle meget vigtige emner op.
Det, jeg især godt kunne lide ved din måde at skrive novellen på er den stil du anlægger. Teksten virker nøgternt kommenterende, fortællende og forklarende. Man må som læser blive ved med at læse, da man ikke "får noget forærende". Der er meget suspense - og det virker rigtigt godt.
Jeg synes det er interessant, hvordan jeg i begyndelsen var sikker på at det ville handling om mobning og konsekvenserne heraf, men i stedet var situationen og problemstillingen en helt anden!
Meget interessant tekst, som sætter gang i de små grå!