Ting tager tid og er dejligt, når man når væk fra den afgrund du smukt beskriver og igen kan forholde sig til livet uden, at være ramt af det savn konstant. Noget i en bliver nok aldrig det samme, men man få visdom af modgang og har hår på brystet på en anderledes måde næste gang man gå igennem noget lignende, og ikke sikkert man får svar på hvorfor. Men næste gang man føler der er optræk til hvorfor tilstand, så er du klar og stiller spørgmålet før det er for sent og få svar, Og får du ikke svar, så er jeg sikker på svaret ikke var værd at få.