Flot layout! Simple sætninger, der alligevel har meget at sige

Hej C :)

Tak for den kærlighedens rutchebanetur.
Men det er jo sådan det er?
Yderst velskrevet og relaterbart.

D

Hej Christina.
Jeg synes dit digt er dejligt direkte og giver et genkendeligt billede på kærlighedens rutschebanetur.

Mvh Martin

Dit digt fik mig til at tænke på:
“Blessed are the hearts that can bend,
they shall never break.”
Hjertet bliver aldrig det samme, men… Bliver det måske noget andet og mere? Med en ekstra dimension føjet til sig?
Hvorom alting er, dit digt er et meget præcist og genkendeligt øjebliksbillede.
Tak for ordene :)

Hej Christina,

virkelig flot konstrueret og følsomt lavet værk - originalt og matematisk imponerende. Jeg har læst det flere gange, og føler både frygt og håb i digtet, samt, takket være opsætningen, noget udefinerbart - op til fantasien initieret. Når først ens mål er døden, og når man husker sig dette mål en gang imellem, uden selv at tage første skridt men værende vidende om at døden ER en dansepartner, med mange tilskuere, om man vil det eller ej, så virker livet pludselig mere overskueligt - for nogle.

Men smerte er noget andet end døden, for mig. Og det synes jeg at du kommer ind på i digtet - at det er et digt om smerte, mere end om døden. At gøre sig bevidst, holistisk om hvorvidt det er det fremmede man frygter, det nye, eller om det er enden på det kendte, enden på det gamle, som man frygter. "Jeg ska' fortælle dig hvad frihed er for mig - ingen frygt!" - Nina Simone, velsagtens et af verdens modigste mennesker, blandt andet ved at være åben om sin sårbarhed, sin "bipolare lidelse" (den indre fragmentation forhindrende følelsen af at være hel, af at være 1, stabil). Hun har hjulpet mange, af alle køn og farver.

Ift. smerte - jeg er blevet opereret efter en ulykke uden bedøvelse pga blodtab, som barn. Derudover har jeg fysiske tæsk mange gange, som barn af min søster og som voksen af andre mænd. Desuden har jeg aldrig haft råd til tandlæge, men spiser sjældent sukker. Jeg er bekendt med både fysisk og psykisk smerte, og håber selv ofte at dø, ligesom jeg-personen i digtet (har ikke læst andres kommentarer eller dine svar til dem, så undskyld hvis jeg fejlfortolker). Håber på "Det Endelige Punktum", på at filmen slutter. MEN... Det gav MIG ro at læse og studere hvordan Big Bang er en eksplosion = hvordan hvad vi gør i livet laver ekkoer i evigheden (tænk stjerner = de er gået ud for længst, og selv når VI ikke kan se dem længere, kan vi stadig se ekkoerne af lyset, såsom det oprindelige = Big Bang). Altså er livet unikt, og har på den måde en retfærdighed/en mening, for mig i hvert fald. Selv når vor planet uundgåeligt engang splintres, vil alles, ALLES partikler stadig eksistere, blot i anden form. Livet er nu'et, påskønnelse af eksplosionen, døden er datid/fremtid, regression igennem definering (det ekspanderer jo stadig, universet, ergo er al definition forkert, selv matematikken!). Som Bell Hooks sagde - døden er overalt, vi er langt mere bekendte med den end vi aner. Det er livet der er os fremmede, det er livet der er værd at kæmpe for, uden at blive som dem i regression = agenter for døden. Dem der definerer. Dem der konkurerer (de er så barnlige). Dem der ikke forstår at kun Naturens (inkluderende Rummet) musik (vibrationer/ekkoer/det udødelige) er komplet, og ikke til at konkurere med, eller kontrollere - ethvert forsøg er regression, medfølelse med verden og med sig selv, som kvantefysisk er det samme, er evolution, pr. definition (beklager sproget - E = MCee - observatøren/universet er ikke adskilt fra det observerede/universet - enhver erkendelse af dette er igen pr. definition modarbejdelse af Big Bang/Xplosionen - hvad Lao Tzu og Zhuangzi indså for længe, længe siden... ligesom griot i Afrika for endnu længere tid siden). Tak til dig for en inspirerende tekst - inspirerende genlæst nu, og tidligere :-)

mvh Ansu

Det er et meget voldsomt digt med store ord og sætninger, men jeg synes du slipper godt afsted med det. Budskabet er helt tydeligt, og der er mange mørke passager i digtet. "Er der håb forude?" må læseren tænke, da fortælleren tydeligvis har et ønske om at dø. Men er det blot et råb om hjælp.

Flot digt (er digtets fysiske fremtræden et tilfælde, eller var det med vilje, at du valgte den figur?)

Tak for læsning
Martin

Hej Christina :)

Brutalt digt om at gøre sin pligt.
Ved at leve som man nu er livet givet.

Tak for at dele.

D

Hej Christina :)

En noget kryptisk tittel.
Der ikke lægger fingrene imellem.
Når sommerens sne.
Skal beskrives.

Tak for at dele.

D

Opklarende dumt spørgsmål; er det din grobund du forgifter- dig selv, udsletter dig selv?

Hej Christina
Som de andre allerede har pointeret er opsætningen af dit digt virkelig interessant og skaber et super godt blikfang - Det virker bare!
Du har dog skrevet et meget dystert digt, som godt kan ræsonnere hos nogle, men som jeg synes mangler et modsvar til håbløsheden. Det er super vigtigt, at der også er mere dystre digte som dette, der sætter ord på de svære tanker og følelser, men for at denne genre ikke bliver for mørk, er det vigtigt at tingene sættes i perspektiv. Der kan trækkes nogle virkelig interessante tråde til andre (mere positive/filosofiske) pointer, hvis blot man åbner temaet lidt op og ikke udelukkende vælger at fokusere på død og håbløshed. Det giver også en bedre læseoplevelse. Blot mit synspunkt - Tak for at dele.
Vh Lukas

Hej Christina
Virkelig stærkt tekst, der sætter refleksionerne i gang, om hvordan vi behandler os selv. Som konstruktiv kritik kunne jeg tilføje, at jeg synes ordet "afgrunden", trods dets billedlige styrke, er en smule misplaceret. Du skaber en fin fortælling af metaforer, men at hælde ødelæggende gift ned i afgrunden ville - billedligt talt - svare til at hælde det ud over en skrænt. Jeg føler ordet "grundvandet" er en god erstatning, da men dermed forurener græssets fundament. Det er dog blot et forslag til dit virkelig fine digt. Tak for at dele herinde.
Vh. Lukas

Tankevækkende, og godt ordsprogsbrug.
Tak for deling, af ærligt og sårbart digt,
- Camilla

Det overrasker mig igen og igen, at de unge mennesker i det dejlige Danmark
lever med negative destruktive tanker. Der må være meget usikkerhed i det inderste, selv om i ikke mangler noget stort set.

Kan godt lide den visuelle form. Og jeg kan mærke smerten, fortvivlelsen.

Kære du.
En rå og klar tekst om smerte. Jeg synes, den virker tydelig, skarp og klar.