Hej Christian,

Meget velskrevet novelle, du havde mig med hele vejen. Det var en skam at konkurrencen blev aflyst for det ville have været et godt bidrag – en original måde at fortolke et svært oplæg. Jeg har både noget ros og noget ris, sidstnævnte skal ses i det lys, at jeg vil gerne udfordre dig lidt i stedet for bare at rygklappe.

Personkarakteristik: Rigtig god. Jeg kan godt lide Simon, som jeg stille og roligt lærer at kende gennem novellen. En fin baggrundshistorie, som gør det troværdigt for mig, hvorfor han har trukket sig ind i sig selv – og jeg kan godt lide at den er rimelig low key, i stedet for et eller andet overdrevet dramatisk. Skulle man udfolde novellen mere i retning i forhold til Simon ville jeg gerne se ham blive bragt til grænsen af hvad han kan klare i forhold til isolation på det eksistentielle plan, hvilket ville tvinge ham til at se den smerte han løber fra i øjnene og træffe nye valg. Det kunne være spændende at se hvordan han reagerede, hvis han begyndte at føle sig ensom – hvad hvis han for eksempel blev opslugt af tanken om at alle på Jorden have glemt at han eksisterede?

”Ligesom nogen planter kan trives de mest ugæstfrie steder, kunne han trives stort set uden social næring.” Det er et super fedt billede – der er noget Murakami over det. Jeg kan tydeligt forestille mig ham.

Miljøtegning: Også virkelig fint. Bare et par eksempler jeg synes var gode:

”…men der opstod efterhånden en helt ny videnskabelig retning, som udelukkende beskæftigede sig med at tolke på de signaler JK-45 løbende modtog.” Ja, det er logisk, godt fundet på.

”…før en arabisk satellitentreprenør kunne meddele, at han tilfældigvis havde en geostationær overvågningssatellit placeret præcis mellem observatortiet og den forsvundne stjerne.” Godt i forhold til at gøre miljøet overbevisende. Men: Hvorfor tænker han på det, hvis han godt ved han er i en simulator? Det forstår jeg ikke.

Spændingsopbygning: Du får placeret en solid undren i mig ved at stjernen er væk. Jeg kan godt lide, at det bliver nævnt og at fokus så kommer væk fra det og at vi så vender tilbage til det noget senere i novellen. Det fungerer godt og tempoet er godt, fordi vi har været vant til at tempoet er roligt gennem novellen og mod slutningen accelererer det så. Meget effektivt.

Der er for mange stavefejl, etc. Det kan gå at der er et par enkelte, men jeg synes der er for mange her og det er synd fordi det skæmmer din fine og flydende fortællestil.

Med hensyn til slutningen er jeg desværre uenig med de andre kommentargivere, for jeg synes ikke at den fungerer. Jeg har investeret følelsesmæssigt i historien og så bliver jeg skuffet over at det hele bare er et fortælleteknisk kneb. Det minder mig om de historier hvor hovedpersonen, da det er allermest spændende og uforklarligt, vågner og indser at det hele bare var en drøm. Det er for let at punktere dramaet på den måde...men som man kan se på de andre kommentarer er dette jo i høj grad smag og behag,

Derudover omkring den sidste sætning: ”Han slog armene om sig og gik for første gang i sit liv uden at ane, hvor han skulle hen.” Dette er ikke et tema, der er blevet slået an tidligere i novellen – hvis du gerne vil have som pointe at han har isoleret sig i en simulator for i det mindste at have en eller anden form for retning, skal det bygges lidt mere op tematisk ellers får det ikke den rette effekt – måske man kunne gøre det ved at beskrive det som et problem i hans tidligere liv at han altid har haft brug for andre (dem han har mistet) til at bestemme, hvilken retning han skulle gå i…eller noget andet.

Så: Alt i alt, tak for en super velfortalt historie, blot i slutningen kunne jeg ikke helt følge dig.

Rigtig god skrivelyst med dine videre projekter,

Morten

Hej Engkilde, så var der alligevel en robinsonade i rummet blandt bidragene, og jeg må sige, at det bestemt var en medrivende historie. Du har skabt en god hovedperson, som ellers er meget asocial og indadvendt, men vi får så en tydelig demonstration af, at selv en sådan type kan få kuller af at være isoleret i rummet uden menneskeligt selskab. I det hele taget, ideen med en enmands-ekspedition som robinsonade er en fin ide og den er gennemført. Vi får via hans tanker hans baggrund. Så må jeg indrømme, at det nok var lidt svært for mig helt at gennemskue, hvad der sker til sidst, er det en meteor på kollisionskurs? Det synes også at ende noget tragisk, men det står åbent. Det var bestemt som helhed en af de gode læseoplevelser blandt bidragende, lidt ærgerligt med aflysningen, så jeg ikke kan give en af de høje karakterer her.

VH Mons

Flot plot! Stor overraskelse og jeg blev i hvert fald taget på sengen. Velskrevet og spændende historie.

Teknisk: Det er ærgerligt at du ikke lægger linjeafstand ind, især ved sceneskift. Jeg faldt og slog mig flere gange og skulle læse om. Ærgerligt for en så god tekst. Men det er let at rette. Det handler om læseglæde.

Overraskende historie som sagt. Jeg er stadig ikke helt klar over, hvorfor de lige tog ham og hvad idéen var, måske at teste hvad isolation vil gøre. Nu læste jeg efter endt læsning kommentarerne og er enig. Det er en god novelle, der gerne måtte være lidt længere. Især sidste 3. del måtte gerne være længere, for at varme grundigere op til den grumme afsløring.

Mikala

Hej Christian
Det er en rigtig vellykket novelle, du dér har skrevet. Velformuleret og flydende, om end jeg måske nok kunne have tænkt mig en ekstra korrektur. Undervejs er der er lidt for mange småfejl, som du selv vil kunne opdage ved et par ekstra gennemlæsninger. Bl.a. hedder Townsend først "Miles", siden hen "Niles" for så igen at hedde "Miles". Sjusk!
Nå, men når det er sagt, så må jeg sige, jeg er imponeret, ikke mindst over selve plottet. Du har en god fantasi og har tydeligvis også sat dig ind i lidt astronomi. Under læsningen havde jeg svært ved at forestille mig rammen. Hvordan ville hovedpersonen "komme tilbage", så at sige? Men det løser du forbilledligt. Sådan en fin novelle fortjener jo næsten en rigtig, gedigen hardbackudgivelse!
Det er i øvrigt sjovt: Jeg er så småt ved at arbejde mig igennem alle de noveller, der skulle have været en del af konkurrencen, og det har været spændende for mig at erfare, hvor dygtige skribenter der også kan være på Fyldepennen. Ellers kan niveauet godt være lidt svingende. Læser gerne mere fra din hånd.
Jacob

Fantastisk! Jeg elsker at blive overrasket på den måde. SPOILER ALARM: Og så på sådan en Truman Show agtig måde. Det efterlader jo en hel del spørgsmål, men alligevel fantastisk. Fed måde at skrive en Robinsonade på - for det er det virkelig.

Den er virkelig godt tænkt. Jeg skulle lige til at skælde dig ud for, at han havde et koben og en boremaskine med. Det ville man jo aldrig. Men der var jo en årsag. Super, super, super.

Men, der er dog også spørgsmålet: hvorfor får han så travlt med at skulle væk? Bare på grund af lysdiode, der er gået ud? Han ved jo tilsyneladende godt at det hele er en simulation? Det undrer mig lidt. Den kunne måske godt være tænkt yderligere igennem

Men overraskelsen og det faktum at du skriver rigtig godt, skaber billeder og et univers jeg tror på indtil gulvtæppet bliver hevet væk under mig, gør at jeg samlet set synes at det er fantastisk historie, som ville ligge i førerfeltet, hvis konkurrencen var blevet til noget.

Rolf

Hej Christian,

Det er en god, velskrevet historie og cool, at den stort set er holdt i dialog. Har ikke så mange kommentarer, for jeg syntes historien står som den skal.

Vh Jan K :-)

Hej Christian

Først vil jeg sige at jeg synes det er rigtig skønt at historien er så kort. Ikke at jeg ikke gad læse den, men det tyder på at du havde plads til det du ville, og ikke var nød til at undlade noget! Godt planlagt

Så, skøn indledning. Lige på og hårdt. Det er meget medrivende.

Jeg føler med det samme sympati for, færgemandens datter. Jeg elsker at hun er så rapkæftet. Hun virker ret sej. Jeg vil godt vide mere om hende. Men det er klart at du ikke kan bruge flere sider på at fortælle mig om hende når historien i forvejen er så kort!

Jeg er vild med ordet ”Sortemassivet”...

Man havde et eller andet sted gættet at der var noget særligt med hende Sha'naya.. men det er som om historien er så kort at kan ikke rigtig når at gætte hvad det kunne være før du afslører det selv! Det er fedt.

Faktisk er der kun en ting jeg synes kunne gøres bedre i den her novelle, og det er vandet. Ja, hun er datter af en færgemand og vand bliver nævnt. Men jeg synes bare det er en lille smule tyndt. På den anden side har jeg ikke nogen gode forslag til hvordan du skulle have implementeret elementet bedre!

Så, rigtig fin historie. Spænding, tiltalende HP og et udmærket plot! Godt klaret

- Kristina

Hej Christian, det var da herligt at læse en fantasyhistorie med humor. Sikke et par pralhalse og tumper, de to "tapre" riddere - og så er det lige færgemandens datter, der ordner det hele. Det var så en fin tvist, at hun netop er ven med trolden, der ikke er farlig - og det er en anden, der har dræbt manden. Virkelig en sjov ide. Den nød jeg at læse med et smil på læben. De bruger så en betegnelse om sig selv - elementist. Her skulle jeg måske have slået op i en fremmedordbog, men jeg overvejede, om det var et ord du havde opfundet til historien her. Der kommer ikke rigtig nogen forklaring på det. Enkelte sproglige smuttere, men ikke mange, sproget er godt og passer fint til den lette tone i historien. VH Mons

Sikke en herlig lille historie! Jeg var godt underholdt og synes den er god med fine arketyper. Her er et par kommentarer, som jeg skrev dem undervejs:

Første afsnit måtte læses flere gange. Jeg var nødt til at afbryde læsningen og google ’elementist’, før jeg kunne læse videre. Jeg undrer mig over at der ikke kommer en forklaring på, hvad slags fyr det er.

Jeg skulle også lige slås lidt med navnene, men det skal jeg typisk altid, når jeg læser fantasy. Jeg kløjs næsten altid i de usædvanlige navne, persongalleriet har og således også her. Til gengæld vil jeg gerne rose dig for de meget tydelige billeder af de to ryttere og færgemandens datter. Selvom det hele stort set holdes i dialog, så formår du alligevel at give omgivelserne ånde og liv. Det er godt gået.

Jeg holder meget af at vores hovedpersoner skal ud efter en bjergtrold og at færgemandens datter ikke kendte til dødsfaldet, der har indledt jagten. Giver en god dynamik i teksten og øger læseinteressen herfra. Klare gode billeder igen.

Jeg savner derimod stadig meget, at vi lige får en opklaring på hvad en elementist er for én. Nu slog jeg det selv op, men det er ikke lige en stillingsbetegnelse, jeg møder så tit. Måske er det bare mig?

God dialog:

”- Hvad får I for at dræbe en bjergtrold? spurgte Sha'naya mens hun med den ene hånd knappede skjorten lidt op.
- Øh, hvad?
- Det er vel ikke gratis at få hjælp fra Jarnhildsborg.
- Nå, nej. Vi får fem guldstykker. Et til mig, to til ham og to til garden i Jarnhildsborg.
- Hun spørger for meget. Og du snakker for meget, brummede Nehmich og kantede sig hen til sin hest. - Gør dig klar, Davin. Vi er snart ovre.”

Også vældig godt:

”Hun åbnede hånden og så på den amulet, hun havde fisket op ad en inderlomme på Nehmich's kappe. Den var formet som et øje, med en rød sol som pupil. Hun mærkede hvordan Rihn-gudens energi strålede op i hendes arm fra amuletten. Hun skyndte sig at smide den i kassen med reb. Hun forstod sig ikke på den slags kræfter.”

Du laver en meget brat overgang, fra rytterne har forladt hende og til næste dialog, hvor Davin er der igen. Såret fra mødet med bjergtrolden. Det virker hovedkulds.

Mødet mellem bjergtrolden og færgemandens datter er bare så fint beskrevet. God trold! Sådan én vil jeg også have!

Jeg nød din historie og ønsker dig held og lykke i konkurrencen. Dit bidrag er bestemt både fantasy og indeholder det obligatoriske vand.

Mange hilsner

Mikala

En mand er blevet slået ihjel, og landsbyen frygter nu den morderiske bjergtrold. Men heldigvis er der hjælp på vej, i form af en kriger og en magiker. Færgemandens datter har dog sin egen ide om sagen.

Man kommer godt og sikkert ind i historien. Der er overblik over personerne, og scenen sættes så man med det samme føler sig hjemme. Og tvistet fungerer: Jeg blev overrasket, og på en god måde. Jeg havde nok på fornemmelsen, at færgemandens datter havde et eller andet i baghånden – du har tegnet hende som lige præcis den slags person – men ikke hvad. Der bliver lagt de helt rigtige spor (nå, det var derfor hun tog amuletten, selv om hun ikke vidste hvordan man brugte den!), og forløsningen er uventet uden at komme ud af den blå luft. Du har skabt en scene og et samfund af få virkemidler, og fortalt en god historie med troværdige personer. Kan især godt lide Sha'naya, og den måde hun forhandler med kunderne. Hun er en stærk og sympatisk person.

I mine øre var der et par (svage) falske toner undervejs, som jeg vil tillade mig at gå i detaljer med, fordi din fortælling kan holde til det. Det handler mest om den verden som jeg (tror) du bygger op, så på den måde står de for egen regning, ting som i min læsning gør universet mindre fuldkomment end det kunne have været.

Elementist. Jeg ved ikke hvad det er. Det kommer vel senere, tænker jeg, han ville vel ikke finde på et nyt ord, og bruge det i første linje, uden det spiller en rolle. (Du kan vist se hvor jeg vil hen med det her…)

Deres navne. Sha’naya synes jeg lyder lidt østerlandsk, Davin engelsk, Nemich lidt tysk-agtigt, og Jarnhildsborg nordisk. Lidt for meget en blandet landhandel.

Teske (ikke te-ske). Ja, jeg ved det er en detalje af de helt små, men jeg havde bare ikke forestillet mig stedet som en teske-verden, og slet ikke Sha’naya som en bruger af den slags bestik. (Skoledreng lød også forkert; jeg ser viking-tidlig middelalder, ikke en verden hvor skoledrenge er et genkendeligt billede.)

Broud siger ”dame”. Tror kone eller kvindfolk havde lydt bedre.

Floden kunne nok også have fyldt mere, og jeg savnede lidt en fornemmelse af, helt præcist hvordan Sha’naya får prammen over – lidt mere tyngde til omgivelserne her og der, med et par enkelte, velrettede sætninger. (Ja, jeg ved det, lettere sagt end gjort...)

Men det er en rigtig god historie, som er skruet perfekt sammen i forhold til timing – scenerne er skåret økonomisk, således at der ikke er brugt plads unødigt, for eksempel da Davon kommer tilbage, og beretter, hvad læseren ikke har set, og da Sha’naya hurtigt får fundet Broud; deres indbyrdes forhold står også med det samme klart. Godt fokus, og dejligt at læse en god historie.

Venlig hilsen Karen

Sød historie. Den bliver primært båret frem af dialogen, som overvejende virker ganske troværdig.

Trolden er en herlig karakter og overraskede mig lidt, da jeg troede at Sha'naya ville rede dagen og slå den onde trold ihjel når nu mændene ikke kunne.

Men hvorfor stoppede du historien? Der er der langt mere kød på og der kunne sagtens nå at udspille sig mere drama. Jeg føler at historien stoppede så brat at du lige så godt kunne have skrevet "to be continued ...".

En original og humoristisk tekst gør mig altid glad og du får også nogle point, omend ikke de højeste af dem.

Det er en flot kort tekst! Jeg synes godt om dine beskrivelser efter dialogen og savner lidt mere af dem. Ikke fordi de er nødvendige, men de få, du har med nu, er gode, og jeg tror det kunne styrke historien meget at få flere af dem!
Jeg troede først, at du havde tænkt dig at lave en historie "uden handling", dvs. hvor handlingen sker et andet sted end ved færgemandens datter. Det syntes jeg kunne have været et skægt twist, der havde passet godt til dialogstilen. Men trolden er nu meget kær også.

Hej Christian.

Det er en god novelle, der opfylder kravene. Jeg synes det er rigtig godt gået, at du når at tegne så meget af et univers, uden egentlig at bruge plads til det. Man når nemt at få et godt billede af, hvad det er for et sted og hvad det er for personer. Selve historien er også mægtig fin og på ingen måde forudsigelig - alt udfolder sig meget naturligt og i et godt tempo. Det var også rart at læse en historie med lidt humor :)
Held og lykke i konkurrencen.

Vh. Angelie

Hi christian

Jeg er glad for at se der er en anden som har forsøgt at skrive langt mindre en 5000 ord og stadig få en helstøbt historie, hvilken du har gjort. Jeg er selv en stor fan af at prøve at fortælle historien gennem dialog, du har gjort det godt

Ordet elementist kendte jeg ikke og jeg mener du kunne have brugt troldmandslærlinge eller evt det engelsk udtryk warlock eller wizard.

Men dejligt at læse og som sagt en helstøbt novelle

Hej Christian.

En virkelig underholdende historie, som fortæller, at magi ikke kan læse alle problemer. ;o)
Faktisk havde du allerede solgt teksten til mig, da jeg læste hp's navn - Linea (Har selv brugt det i en novelle fornyligt).

Under alle omstændigheder nød jeg virkelig at læse teksten.

Mvh

Excelsia

Hej Christian

Sød historie, der sagtens kan udbygges, men også fungerer som den er.
Replikkerne er så gode, at det nemt kan laves om til et lille skuespil eller en tegneserie. Du bruger en del beskrivende tillægsord og sparer dermed ord. Det virker godt, når personerne foretager sig noget, mens de og/eller deres beklædning etc.beskrives, f.eks børster støv af kappen.
Positiv overraskelse, at trolden ikke er ond.

Sprogfejlene har andre henledt din opmærksomhed på, så ingen grund til at vade mere i det.

vh. Pia

En virkelig hyggelig og humoristisk historie. Konkurrencebetingelserne er helt sikkert opfyldt, og så synes jeg faktisk også det er imponerende så helstøbt en historie du får bikset sammen med sølle 2000 ord. Selvfølgelig er den også lidt fragmentarisk med åben slutning - og en lettere brat åbning, men du formår at skrive det, så det sagtens kan stå alene. Udmærket.

Jeg kvier mig lidt ved at trolden bruger ordet dame - synes det lyder lidt for moderne med det ord, men det er jo en petitesse. Og udover de af Eddie nævnte småfejl, så har jo ingenting at udsætte på din tekst.

Held og lykke i konkurrencen. :)

Sikke en skøn historie. Meget velskrevet. Og rigtig god morale - at hun først er moden nok til at få sin egen helsebog, nu hun har erkendt, at den har sine begrænsninger og at der er et rigtig liv at leve, der ikke omhandler heksekunsten. Mange sjove detaljer: Ordspillet med 'helse' og 'hekse' og den dumme Emil, der bliver forelsket i Thomas, fordi det er hans navn, han hører efter han har indtaget drikken. (Adwr - var der museøjne i? ...brrrrrrr!)
Det jeg allerbedst kan lide, er nok, at det er et helt univers, der udfolder sig i en forholdsvis kort tekst. Og en flot afrundet udviklingshistorie fra den usikre pige, der hader hele verden (næsten) til en selvsikker og glad ung dame, der ikke har tid til at hænge i mors skørter, men har travlt med at komme hen og besøge kæresten.
Dejlig historie.

Kære Christian. Jeg falder for færgemanden datter, der har mod og mandshjerte, om man så må sige, og den skønne bjergtrold, som nærmest kan betegnes som nuttet. Din fortælling glider dejlig let, og selv om der er et par sproglige fejl, ligger den alligevel et pænt over middel. Til lykke med historien, og rigtig meget held og lykke i konkurrencen. Jeg synes, du har talent for at skrive. VH Line Knudsen.

Haha, dejlig historie. Sha'naya er en vittig og brav tøs, og de to mænd er heller ikke at glemme. Karaktererne og handlingen er, efter min meningen, meget nær "helt i top". Karakterernes spil med hinanden er finurligt skrevet, godt sprog og fin sammensætning af det hele overordnet. Der skete selvfølgelig ikke det helt store gennem historien, men hvem siger også, at der skal det? Vi så færgemandens datter vise, at verden ikke er helt, som man forventer, og at der er andet i verden end styrke, titel og fin uddannelse ;-)

Du har en del problemer med nutids-R'er, så få kigget på dem, da de sænker historien en del. Fejl rundt omkring, som gennemlæsninger kunne have reddet, men udover det grammatiske og stavemæssige ser jeg ingen problemer med sproget. Det virker en smule banalt, men det får på en måde historien til at have en god eftersmag/virkning.

Du får i hvert fald et sted over middel af mig :)

Kravene er opfyldt. Fin fantasy med lidt, men nok, magi via en tryllekunstner. Vand spiller måske ikke en vigtig rolle, men er et meget væsentligt element.
Fin titel der indikerer en masse, som nævnt i min kommertar til færgemanden uden datter.
Fin indledning som fanger med de samme. Den døde færgemand? Senere kommer trolden til.
Dine replikker er rigtig gode til at tegne personerne. Du tilfører rigtig meget show (f.eks satte sit lange,mørke hår op i en knold) på denne måde, hvilket gør personerne runde og farverige.
Senere kommer trolden til - fin kontrast = en meget sød og lidt ubegavet trold.
Sproget er som vanligt beskrivende og malende. Jeg fangede kun 3 slåfejl og 3-4 uheldige sætninger.
... De var halvvejs over floden (de var midt ude på floden - eller helst endnu bedre * og så skubbe/skubbede prammen 2 gange på ca.3 linier - det kan du gøre bedre.)
Fin slutning der er tilpas åben, så læseren inddrages. Vil Nehmich og Davon tage sig af sagen?
Konklusion. Fin lille tekst med favestrålende ord. Mange gode følelser og fin halvåben slutning. Præcis som jeg foretrækker det-

Jeg må sige at jeg er overrasket over hvor godt jeg egentlig synes om din simple fortælleteknik.

Historien står rent og klart frem - og det er en rigtig god historie!

At komme efter Eddie gør det unødvendigt at påpege en masse ting.:-) Men jeg vil alligevel fortælle dig, at jeg nød din historie. Styrken ligger absolut i dialogen og det var også hensigten kan jeg forstå. Du får både ridset personlighederne op og præsenteret konflikt og løsning. Minusset er så at vi ikke får set personerne indvendig. Til gengæld får vi en historie, hvor der er fart over feltet. Den var sjov og utraditionel.

Mvh. Signe