Er vild med stroferne;
Udmattethedens mørke dyb, kvæler mig.
Hiver mig ned under overfladen,
og griner mig i ansigtet mens alt luft bobler op til vandoverfladen.

Rigtig fint digt. Jeg synes det starter stærkere ud end det slutter. Der er den meget bastante negative udtalelse i udmattethedens mørke dyb, som får en stærk kontrast i ordet "griner" Jeg synes det er ærgerligt at der ikke er flere af den slags kontraster, som ville få den gentagne mørke dyb til at stikke endnu dybere. Ved ikke lige om det giver mening, men for at få os med dig ned i dybet, så tror jeg at opstille stærkere kontraster ville virkelig få os med dig ned og genkende den knugende følelse du beskriver sammen med dig.

Man skal jo føle hvad du mister ved at drukne ned i mørkets dyb for at kunne komme ned med. Ellers kan jeg godt lide det dramatiske og at det er helt uden nogen undskyldninger for sig selv.

Lækkert skrevet, Celina!

Skriv noget mere :)

Et digt som et åbent sår, sådan fortolker jeg dit "forhold" til ordene. De er meget blottet for ærlighed, realismen flyder ind mellem sætningerne. Din forfatterbemærkning er forfærdende, selvom det måske har givet dig en indsigt i ordenes leg og evnen til at spotte de meningsfulde sammenhænge. For mig er det her rigtig godt.

Du skriver udmærket, selvom jeg også må indrømme, at jeg ikke er helt sikker på jeg forstår den dybere mening i digtet. Mange gode og dunkle sansninger, som rammer hårdt. Det er trist at læse din bemærkning til digtet, men håber du kan bearbejde noget af det ved at skrive. Fornemmer i hvert fald, at du har evnen til at bruge og lege med sproget, som jeg selv elsker at gøre det. Tak for digtet. Vh.

interessant...ved ikke om jeg forstår hvor du vil hen med digtet.....'en af dem?'