Hej Caroline.

Først til det tekniske:

Det første, der springer i øjnene er, at der ingen afsnitsopdeling. I kortere historier gør det sjældent så meget, som hvis det havde været en længere roman (Det letter læsningen betydeligt), dog kunne du måske overveje det, som en mulighed i senere udgivelser.

Opstillingen er meget særegen med mange korte sætninger og mange gentagelser (Langt størstedelen af sætningerne starter med "han"). Dette kan godt virke monotont eller trivielt i længden. Selvfølgelig kan det jo være, at du bevidst har valgt at sætte teksten op på denne måde. Det er dog en smule farligt, da det kan give et skidt førstehåndsindtryk af teksten, og kan i nogle tilfælde få folk til at stoppe med at læse tidligt, og derved gå glip af en ellers god historie. Samtidig, hvis man vælger at læse historien til ende, som jeg, kan det også være en af de ting, der bidrager til, at historien skiller sig en smule ud, og man måske derfor husker den lidt længere - et lille, mindre diskret, gimmick føler jeg mig lidt fristet til at sige.

Går vi bort fra det opstillingsmæssige, og videre til det sproglige, er der et par enkelte ting jeg bemærkede hen ad vejen. Fx bemærker jeg, at du bruger "af" nogle gange, hvor jeg nok ville have sat "ad" ind i stedet (Det er små detaljer, men alligevel noget, som kan give en betydelig sproglig forskel). Enkelte steder ville jeg nok også have sat et ekstra komma ind eller tage et ud (Jeg vil dog ikke sidde og opremse alle disse af/ad og komma sætninger, men ønsker du nogle mere konkrete eksempler, så er du velkommen til at kontakte mig, og så gennemgår jeg gerne teksten igen og noterer de konkrete sætninger). Til sidst var der ganske få steder (Så vidt jeg husker vistnok kun to), hvor et ord, der skulle være sammensat, er skrevet i to ord. Et eksempel herpå er "Han Havde næsten ingen minder til bage." (10. sætning fra bunden). Jeg formoder, at dette er noget, du ellers normalt er bevidst om, da du skriver det rigtigt i sætningen lige nedenunder, alligevel syntes jeg dog for god ordens skyld, at jeg ville nævne det.

Nu til det indholdsmæssige:

På nær ovennævnte skrivetekniske ting, så fandt jeg historien overordnet ganske god. Du har et fint indhold, du lægger tidligt i teksten et grundlag for historiens miljø, og du er konsistent og holder dig til din skrivestil hele vejen igennem. Dette gjorde mig virkelig glad, da jeg flere gange har set folk, som uden umiddelbar forklaring (Direkte skrevet eller underforstået) fuldstændig ændrer stil halvvejs igennem teksten, hvilket kan virke rodet og forvirrende. Her har du helt bestemt, som jeg ser det, et tydeligt point i din retning.

Hvis man ser på helheden, synes jeg, at det er en glimrende historie. En ting jeg satte mig meget fast ved til sidst, var sætningen "Han var 34 nu. Barn nummer to var på vej", som jeg ikke helt kunne passe ind med slutningen. Ganske vist står der efter sætningen, at "Han følte ingen lykke til dette minde", alligevel ville jeg mene, at det måtte have en vis effekt i forbindelse med konklusionen (Slutningen). Alligevel lader det kun til at være det ufødte barn (Naturligvis sammen med de andre nævnte personer), som har nogen reel betydning, mens de to andre børn virker til at være helt glemt. Jeg har lidt svært ved at se, om dette er bevidst (Om de to førnævnte børn reelt ikke har nogen betydning), eller om børnene til at begynde med kun har været midler til at fremme fortællingen, hvorfor de bliver brat og uforklarligt ekskluderet. En ting, som blandt andet gjorde, at jeg lagde mærke til dette, var de andre minder (/personer), som i begyndelsen umiddelbart ikke påvirkede hovedpersonen, men ved historiens slutning alligevel fik betydning og vakte glæde.

Med dette sagt, så syntes jeg fint om historien, og selvom der selvfølgelig er plads til forbedringer - Som der jo nok altid vil være - så synes jeg bestemt, at det er et glimrende fundament og har potentiale.

// Jonas