Årh, jeg har selv mistet min mor for over 16 år siden. Det var så hårdt, og jeg savner hende hver dag.. jeg har lært at leve med smerten over tabet af hende, men jeg ser hende stadigvæk i mine drømme. Så hun lever videre i vores minder og i den energi hun spredte udover hele verden (de steder hun besøgte). Det er rigtig godt du skriver om hende. Det er en god terapi. Det plejer at hjælpe mig at skrive digte om hende og vores tid sammen.. Må din mor hvile i fred.
Mvh Julie Gry

Det er virkelig en fin måde at beskrive den “rationelle afsked” på. Den kærlighed man godt ved er der, men hvor timingen eller andre faktorer spiller ind og man må indse at det er bedst at give slip.

Det er meget hårdt, trist og ærligt.
Jeg sender dig et kæmpe kram.
Mvh M

Hej Camilla
Det er trist, men sådan er afskedens vilkår. Du formår virkelig at få en til at mærke det dybt i sjælen.

Tak for at dele
Vh.
Hawraa

Smukt. Både i form og indhold.

Camilla... ja vi bruger meget energi på den kærlighed, som aldrig kan holdes i bur. Den er så flygtig, at ofte er det bedste ikke at lukke den ind.
Poul.

Hej Camilla, det er sørgeligt, men sandt, sådan er det med en afsked. Du får virkelig en til at føle det i sin egen sjæl.

VH Mons

Hej Camilla

Og tusind tak for dit søde svar den anden vej.

"Kunst er at trøste dem, der er knust af livet" - Vincent Van Gogh

Ryan

Hej Camilla

Vildt stærkt digt. Jeg kan personligt relatere til det, hvilket jeg kan med mange af dine digte. Det er imponerende at du kan skabe så flotte ensartede konstruktioner igen og igen, uden det tager noget som helst fra indholdet.
Du er en modig og dygtig digter, ingen tvivl om det.

Ryan

Hvor er det smukt skrevet. Jeg mærker din smerte. Det virker voldsomt på mig og samtidig forløsende. Jeg forestiller mig, at savnet er lavet om til lys for enden af tunelen

Hej Camilla
Dit digt giver anledning til selvreflektion.
Jeg tror vi alle har set os selv i spejlet og har reflekteret over, hvad der blev af personen i spejlet.

I en linje står der: "Jeg var altid flere skridt bagud", hvilket jeg tror er helt normalt.
Tiden går jo med raske skridt og spejlet afslører man ældes, mens man stadig føler sig som sit gamle jeg indenvendig.

"Jeg savner dengang du var mig" kan tolkes som om vedkommende savner en glad fortid, og nu ikke kan nikke genkendede til spejlbilledet.
Jeg kunne remse flere ting op, men vælger at beholde tankerne for mig selv, mens jeg genlæser dit digt en sidste gang. Tak for et rigtig godt digt.
Kh David

Hej Camilla,
Et smukt digt som kredser om en dyb selvrefleksion og et følelsesmæssigt forhold til ens tidligere jeg. Det handler om sorg, skyld, og en længsel efter den uskyld eller autenticitet, der engang var.

Der er en følelse af splittelse mellem fortid og nutid – en person ser sit yngre jeg i spejlet og på billederne, men føler sig distanceret fra den person, de engang var. Der er en antydning af smerte over forandringen, måske endda fortrydelse over valg, der blev truffet for at beskytte sig selv. Digtet berører også temaer som identitet, tab af uskyld, og ønsket om at kunne genoprette eller genskabe det, der er mistet.
Tak for at dele.
Kh.
Hawraa

En smuk tekst i alt sin dysterhed – Et vigtigt emne sat smukt op.
Mvh Hans Ib

Hej Camilla,

Jeg ser dit digt som et fint, men også sørgmodigt udtryk for følelsen af at være overset og ikke blive lyttet til. For mig fremstår det som en skildring af mobning, hvor den enkeltes stemme og eksistens bliver ignoreret eller nedgjort. Det rummer en dyb smerte, der understreger behovet for at blive anerkendt og set som den, man er.

Tak for deling.
Bh.
Hawraa

Kære Camilla.

Du fanger og beskriver nogle stærke følelser som jeg kan kende fra mig selv.
Kæmpe kram herfra.

Knus M.

Hej C :)
Powerful slutning og klimaks så man bliver blæst bagover,

D

Du er blevet meget god til på en livagtig og stærk og fin måde, at rumme sorg og tunge tilstande. Knus fra Snowfrog.

Uh… ja hårdt, trist. Kærlighed har mange sider. Kram til dig.

Flot, trist og melankolsk - det eneste gode ved at blive ældre og få mere erfaring er at man ved med fornuften at det går over - man ved det ikke med følelser - så er det bare op på hesten igen, den gamle krikke.... mvh Hans Ib

Kærligheden bliver den er evig bitterhed og skyld forgår med tilgivelse. Ser frem til at forenes med vores søn som gik hjem for over 30 år siden. Mvh Inge