Enkelt og smukt. Ros herfra.

/Emilie

Hej Ayra.

Nej, min manglende begejstring for dette digtbunder nu ikke i en misforståelse. Jeg havde udmærket forstået, at der var tale om en positiv kærlighedserklæring, men heller ikke disse finder jeg særlig interessante når de ikke "pakkes ind" som jeg talte om i min første kommentar.
Jeg kan så ud fra dit svar til min kommentar se, at du egentlig vil meget mere med dine ord, end jeg har opfanget. Du synes at ville skrive om kærlighedens altfortærende, selvopslugende kraft, men jeg opfatter det "kun" som et "Jeg elsker dig" til en specifik person.
Her kan det jo så diskuteres i en uendelighed om det er mig der har læst for overfladisk, eller forfatterens ansvar at få budskabet klart igennem, men den diskussion er der nok ikke noget klart svar på. Måske er jeg simpelthen bare ikke i målgruppen for dette digt. c",)
Da jeg genlæste det her nu, snublede jeg dog over et par linjer, som jeg rigtig godt kan lide:
Dig, der får mig til at føle mig alene, - Men kun når du ikke er der.

Mvh
Eddie

P.S Når du skriver direkte til en kommentator, kan det være en klar fordel at bruge det interne brevsystem. Når du svarer under din egen tekst, er det nemlig ikke sikkert, at kommentatoren ser det.

Hej Eddie!
Jeg takker tusinder af gange for alt din ros. Jeg turde ikke rigtig at sætte det herind først, da det er et digt der går meget dybt ind i mig, men siden dine ord er så fine overvejer jeg meget at sætte et digt ind der minder meget om dette! :D

Tusind tak!

Kh
Ayra

Hej Eddie
Jeg tror at du har misforstået budskabet, fordi du tænker sikkert at dette bare er endnu et digt om ulykkelig kærlighed osv, men det er det ikke. Det er derimod endnu et om inderlig kærlighed. Bare beskrevet på en ikke hel så posetiv måde.
Dette handler om hvordan kærlighed overtager en hel, hvordan man giver sig selv til en anden person. jeg kunne godt lade være med at tage den sidste del med, hvor det blev direkte henvent til en bestemt person, så ville digtet nok bare ikke have fået den betydning med,som jeg ville have, desuden synes jeg at det ligesom på en måde understreger alle ordene.

Kh
Ayra

Hej Eddie
Jeg tror at du har misforstået budskabet, fordi du tænker sikkert at dette bare er endnu et digt om ulykkelig kærlighed osv, men det er det ikke. Det er derimod endnu et om inderlig kærlighed. Bare beskrevet på en ikke hel så posetiv måde.
Dette handler om hvordan kærlighed overtager en hel, hvordan man giver sig selv til en anden person. jeg kunne godt lade være med at tage den sidste del med, hvor det blev direkte henvent til en bestemt person, så ville digtet nok bare ikke have fået den betydning med,som jeg ville have, desuden synes jeg at det ligesom på en måde understreger alle ordene.

Kh
Ayra

Hej igen.

Det her er MEGET mere min smag. Her får du beskrevet smerten, både den mentale og den selvpåførte fysiske, så jeg ser billeder for mig og føler noget af pigens afmagt. Og slutningen står vidt åben til fri fortolkning. For hvad er det, hun gør? Bruger hun bare en masse energi, eller begår hun selvmord. Mit bud er det sidste, men jeg ved det ikke med sikkerhed, og derfor bliver jeg nødt til at vende digtet et par gange i hovedet inden det falder på plads på en hylde. Og DET er godt.
Du har en lidt besynderlig tegnsætning nogle steder, som om du vælger tilfældigt mellem punktum, komma og semikolon, og så er der ordet "blodt". Jeg formoder, at det er en taste/stavefejl (det staves "blot"), men faktisk er den lidt genial fordi øjet opfanger ordet "blod", og tanken lige kan nå et hurtigt spin omkring associationer hertil.

Kort sagt: Det her digt ville jeg også kommentere, hvis jeg var stødt tilfældigt på det.

Mvh
Eddie

Hejsa Ayra.
Hmmm ... som regel ville jeg slet ikke smide en kommentar til et digt som dette, men nu så jeg lige dit svar til Jinoh og satser på, at når du beder om kritik, kan du også bære det.
Jeg synes, at digtet da er "meget sødt", men meget lidt interessant. Det er en kærlighedserklæring til en helt bestemt person (endda navngivet), og dermed kommer det på en eller anden måde ikke mig ved, hvis du forstår hvad jeg mener. Lidt som de der sms-beskeder der nogle gange kører i bunden af skærmen, når musikprogrammer viser videoer. "Benny, jeg elsker dig. Din Sara." Okay. Og?
Jeg foretrækker digte med et mere almengyldigt budskab. Det kan godt være om kærlighed, men så foretrækker jeg at tingene bliver pakket lidt ind (så man kan nyde sprogblomster, metaforer og den slags), eller at modtageren er knapt så tydelig som her.
Husk dog, at dette kun er MIN mening. Digtet falder jo tydeligvis i god jord hos andre.

Mvh
Eddie

Jinoh
Tusind tak for det, men jeg kunne også godt bruge noget kritik? :) Noget jeg kan gøre bedre eller lign?

Orrrh, ægte kærlighed :P Godt skrevet, kan godt lide din måde at opbygge det på, med gentagelserne. "Dig, jeg vil dele "for evigt" med," fungerer rigtig godt!

Pile, jeg kan godt forstå det du skriver, og jeg er kommet videre. Dog vil såret aldrig hele helt, vel? Der vil altid være små sår på armen, altid være noget inden i som der gør ondt, og aldrig vil være helt. Jeg prøver at ligge smerten til side, glemme det jeg har gjort, men det hænder stadigvæk at jeg falder tilbage, og lader kniven trøste mig. Heldigvis har jeg Anders (min kæreste) til at være der for mig, og det gør det hele meget nemmere :)
Udover det har jeg jo få utrolig nære venner og veninder der hjælper mig igennem det. Og alle har støttet op omkring mig, hjulpet mig rigtig meget. Det er det der gør livet værd at leve ^^ Dette digt, var et råb om hjælp. Og hjælpen kom.. Heldigvis!

Tusinder af tak, fordi at I synes at det er godt. Jeg synes selv at dette digt egentlig var utrolig nemt at skrive, da jeg på daværende tidspunkt virkelig følte dette, og det skulle bare ned.. Dog, hvis jeg skulle beskrive det rigtigt, ville det kræve at jeg blødte ud i digtet.. Råbte til verdenen, med ord I end ikke ville forstå, fordi smerten føles større end nogen anden.

Smerten løber ned af skærmen og vælter udover mit tastatur og den giver mig lysten til sende en portion god energi, for digtet må have tappet en del, så hårdt, så smukt, så farligt.

Et digt fyldt med smerten efter svigt.
Men også et digt der fortæller med få ord, hvor svært det kan være at være ung i dag.

godt skrevet.
mvh. Michael

Meget hårdt digt, meget smukt på en sørgmodig måde. Jeg tror mange kan se sig selv i det digt. Kan kun være enig i Piletræets kommentar. Det er altid to sider af livet, den lyse og den mørke. Kærlighed er den største lykke og den dybeste smerte. Jeg kan se min bedste veninde i det her digt. Det er utroligt godt beskrevet.

Jeg håber du finder den indre glæde, for der vil altid være håb. Det er bare op til én selv at se det og stræbe efter det.

Som i dit andet digt, læser jeg her om de samme problemer med ulykkelig kærlighed. Igen beskrives smerten, og nihilismen som udspringer af smerten. Eskapisme og at tage hævn på sig selv over det mislykkede. Igen læser jeg også håb ud af teksten. Selvom teksten udtrykker en hård virkelighed og det at leve med savn og tristhed. Vi har alle prøvet den ulykkelige kærlighed, og den er som alt andet en del af livet. Hvis alt gik uden problemer, så ville vi ikke udvikle os som mennesker. Så både glæden og smerten hører sammen. Men at skrive om smerten, udvikler også mennesket og håbet kommer til syne igen.

Digtet ser ud til at handle om ulykkelig kærlighed, og så et fænomen blandt unge, som man har hørt om på TV, der hedder "cutting" med et engelsk udtryk. Det handler vel om smerte, og om at straffe sig selv for de ting man ikke har kontrol over. Men så er det bedre at skrive, og få forløsning for sine problemer af den vej i stedet for at gøre skade på sig selv. Tiden læger alle sår siger man, og der er meget sandt i det. Om end ikke andet bliver man ældre og ser mere nuanceret på tingene, og får et i alle henseender lykkeligere og mere fokuseret liv. Håbet er vigtigt, og det at skrive om smerten udtrykker håb.