1 måned, 18 dage siden
| Daniel Stege Lindsjø (Ordspinderen) Kløende irritationAk ja, Hvor er den satans kløpind når man skal bruge den?
D 1 måned, 18 dage siden |
3 år siden
| Uffe Markmann (ny skriverkarl) Noget om helteFatter desværre ikke meningen
men jeg er jo heller ikke digter 3 år siden |
3 år siden
| Louise Amkær (Anlou) Tilbage til jordenEt komplekst og dejligt digt, der giver anledning til eftertanke. I min læsning handler digtet om at være forfatter, kunstner. Det handler om at tro på sin kunst og at undgå storhedsvanvidet ved selvforherligelse. Det handler om billedet af - fordommen - hvordan en forfatter er og hvor hurtigt, man får sit gennembrud. Det handler om tid, kunstens tid, vores egen tid og ventetid. Men der er stadig tid.
/Louise 3 år siden |
3 år siden
| Cille Bo Tilbage til jordenDet er et meget spændende digt, du har skrevet. Det kan tolkes på flere måder - derfor sætter det tanker i gang. Og jeg har læst det flere gange. Jeg tolker det derhen, at det har noget at gøre med at erkende sin alder - erkende, at man ikke længere hører med i den yngre generation - og det kan virkelig give ridser i lakken, at indse det. I hvert fald ridser i den guldbelægning, man har givet sig selv. "Fortærer mine egne digte / fodret af mig selv / til mig selv / på en guldske." Godt skrevet! Jeg kan godt lide enkelheden i dit digt. 3 år siden |
4 år siden
| Claus Poulsen (ClPollux) DissociationHej
God tekst om masker og identitet...eller mere manglen på identitet under de mange mansker.
Mange gode sproglige billeder. specielt
"I kærlighedens navn
erstatter jeg mit blindsyn
med de sårede øjne"
Det billede kan noget.
Et lille råd, som du måske kan bruge. Du har et par gentagelser: "masker" og "syn" falder mest i øjnene (no pun intended). Hvis du omformulerer teksten lidt, så du bruger gentagelserne mere bevidst eller undlader dem, så tror jeg, at teksten kan blive endnu bedre.
Claus 4 år siden |
4 år siden
| Hans Ib Noe Hansen Det urørteSmuk. -Og måske også lidt dyster tekst. Er vild med hvordan første og sidste linje rammer teksten ind: konstant når cirklen er sluttet. 4 år siden |
4 år siden
| Ida Pedersen (Anita A) DissociationVirkeligt smukt formuleret og med nogle yderst velvalgte sproglige billeder. Jeg kan lide det hele. 4 år siden |
4 år siden
| Claus Poulsen (ClPollux) Det urørteFlot og lidt kryptisk digt!
I min læsning er det konstante noget i vores sind, som både åbner op og lukker ned for vores liv. Det gode ved din tekst er, at eftersom du ikke definerer konstanten præcist, så kan vi alle finde vores egen konstant med disse karakteristika. For mig er det nok en form for psykisk energi - nogle gange er den en ven, og andre gange er den en fjende.
Dit sidste ord runder teksten godt af. Det er jo netop en rundkreds eller et evigt kredsløb, som, i sidste ende, skabes og formes af vores eget sind.
Spændende! 4 år siden |
4 år siden
| Niels Engdal (evighedsblomst) Det urørteHej Artemis! En konstant eller noget absolut, f.eks Gud, er et holdepunkt for mange mennesker, således at tilværelsen fortsætter, hvadenten der sker noget positivt eller negativt, Det er en trøst for mig at livet fortsætter under alle omstændigheder. Jeg tror at man kan bestemme en hel del selv, men nogle gange har vi ikke indflydelse på hvad der sker i vore liv. Jeg tror at tilværelsen er skruet sammen på denne måde. Det er en god ting. Jeg tror ikke at mennesket skal kunne bestemme alt i livet. Det er for stor en opgave. Og så giver det dig og mig en vis frihed, så vi kan fungere indenfor nogle afstukne rammer, befriet for at skulle være ansvarlige for alt. Jeg syne at du har skrevet et både fint og klogt digt. Vh Niels 4 år siden |
4 år siden
| Claus Poulsen (ClPollux) BrændHej
Godt digt
Det er et godt billede, som du får malet for læseren. Derudover er det en følelse, som mange kan genkende.
Det er selvfølgelig bare min læsning, men der er noget meget genkendeligt over at sige farvel til det kendte og åbne op for det ukendte, mens man iagtager et et bål - melankolsk, men nødvendigt. Jeg kommer til at tænke på festerne efter gymnasiet - evt. den rituelle afbrænding af sine noter tilbage i den analoge tid :-)
ClPollux 4 år siden |
4 år siden
| Claus Poulsen (ClPollux) EnsomhedHej
Godt digt
Ensomhed trods mennesker omkring sig er en velkendt følelse for mange. Du beskriver den godt med gode sproglige billeder - de fremhæver i den grad følelsen af forladthed.
ClPollux 4 år siden |
4 år siden
| Poul Erik Pedersen (Poulerik) EnsomhedJa ensomhed er en svær sag, den er overalt, også sammen med andre mennesker. Flot digt. 4 år siden |
4 år siden
| Ard Malraes (Elissari) EnsomhedDu har formået at indfange mange stemninger og følelser på meget lidt plads igennem på en og samme tid konkrete og abstrakte billeder. Jeg finder dit digt smukt, og jeg tror at mange vil kunne læse dybt personlige oplevelser og betragtninger ind i det. 4 år siden |
4 år siden
| Daniel-00 EnsomhedGodt skrevdet og man forstå tydeligt hvor teksten bærer hen af.
Flot formuleret.
Hilsen
Daniel 4 år siden |
4 år siden
| Jane Maria EnsomhedDigte er eminente til at udtrykke ensomhed i. Dejligt enkelt digt der udtrykker genkendelige følelser. 4 år siden |
4 år siden
| Sys Høj (Forårsglad) EnsomhedDet er godt skrevet og man kan være endnu mere ensom sammen med nogen end alene og svært at komme ud af. 4 år siden |
4 år siden
| Lotus Nielsen (dronningenaflorteøen) EnsomhedEt lidt sørgmodigt digt, men du skriver godt :-) 4 år siden |
4 år siden
| Hans Ib Noe Hansen BrændFugl Fønix? Genopstandelsen? - men uden den nyfødtes jomfruelighed – Smukt! 4 år siden |
4 år siden
| Prem Tryghedens lænkerHej Artemis Lock (Wandering Star),
betagende skrevet. Start og slutning væves glimrende sammen, og læses, som jeg læser det, som værende hensides ord, men dit 'forsøg' lykkedes alligevel glimrende, på en gang dybt og samtidig, takket være et sobert ordvalg, nærværende/reelt (som i befriet for hensigt/konklusion, omend dén tolking må stå for min egen regning).
Mvh Ansu
PS: jeg kan ikke russisk, men elsker måske netop derfor russisk musik, hvor sangen/rappen bliver til blot endnu et instrument. Ikke en lyd bedre end andre, men blot endnu en. Her er det rock/triphop-gruppen Atlantida project - tahana merkazit (mange af deres tekster er oversat til engelsk, nemt at finde, hvis man vil forvilde sig i skoven af meningsløse ord); https://www.youtube.com/watch?v=vUj7AKKdkl0 4 år siden |
4 år siden
| Marianne Asta Pedersen Ciftci (Liljen14) Tryghedens lænkerJeg ved ikke om jeg har forstået dit lille digt rigtigt.
Men jeg for en fornemmelse af en der lever lidt i pine og bare venter på intetheden. Den intethed, som man tror også var der før ens fødsel.
Mvh
Marianne Ciftci 4 år siden |
4 år siden
| Morten Bak (Vimstrup) Tryghedens lænkerHej
Det er et fint beskrevet lille lidt trist digt, synes jeg. "sender mig tilbage til fortiden til dengang, hvor alting stod på samme måde" beskriver meget fint stilstanden og tænker jeg manglen på udvikkling.jeg fornemmer lænkerne og håber, at de kan kastes overbord, så livet kan leves fuldt ud. :-) 4 år siden |
4 år siden
| Poul Erik Pedersen (Poulerik) UigennemtrængeligDit digt rammer mig lige i hjertet, for jeg havde den samme følelse i mange år og det rum jeg levede i var gråt og dystert. Jeg tror ikke jeg fandt en nøgle; men dørene til andre rum begyndte at åbne sig og i disse rum var der flere farver på. Digtet står meget stærkt uden overflødige ord og fungerer rigtig godt som digt. 4 år siden |
4 år siden
| Sys Høj (Forårsglad) BrændDet er sundt hvad du beskriver og jeg læser Helbred dit liv og det er gode råd man får der og som kan bruges til at gøre op med ens fortid og skabe en anden fremtid end den man ellers ville forvente. Og med en tro på en selv og at det kan lykkes for en . 4 år siden |
4 år siden
| Poul Brasch (Blækhuset) UigennemtrængeligDet er sådan jeg også ser på den,
den verden og virkelighed,
at jeg som oftetst siger.
Født i den forkerte tid.
Tak for god læsning.
Poul. 4 år siden |
4 år siden
| Caroline Søholm (CarolineS) UigennemtrængeligEn rigtig god tekst, som jeg tolker som et udtryk for en angst; en situation, hvor det virker umuligt at give slip på bekymringerne, og leve et liv, der måske faktisk er tilgængeligt, men alligevel virker for godt til at være sandt. Digtet virker "luftigt" med de mange velfungerende linjebrud og alligevel gemmer den på en tyngde, der kræver eftertanke, genlæsning og fortolkning fra læserens side. Det er præcis sådan, jeg ville ønske, at mine egne digte var i stand til at fange læseren! Vh. Caro 4 år siden |