Hej Anja

Din novelle har en god start. Jeg synes, du formår at præsentere den fremskridende handling på en god og læser-hensynsfuld måde. Du gør det klart, at det handler om en "flugt" på en ikke-eksplicit måde, og så ved læseren ligesom, hvad denne kan regne med. På den måde sørger du for, at læseren kan gå lidt mere op i den handling, som nu er blevet omridset, og på den måde få mere ud af den.
Jeg tænker, at der her er tale om en pige på omkring 11-14 år, som pga. forældrenes dødsfald er havnet i en plejefamilie, som hun ikke er særlig glad for. Dette er ligesom årsagen til flugten. Målet er i denne sammenhæng uvæsentlig, da det bare handler om at komme væk, og mest sandsynligt er det endda, at der ikke er noget mål.
Hvad der sker i skoven er interessant, da det ligesom beskriver en udvikling. Med skoven som arena trækker du på velkendte og førbrugte erfaringer indenfor litteraturen (dette er ingen kritik), og når vi nu observerer de ting, som sker i skoven, bliver man meget fristet til at konkludere, at hendes flugt rent faktisk sker inde i hendes hoved. Dermed bliver slutningen også barsk, men kan dog tolkes på flere måder. Disse dyr, som jagter hende, og som hun ikke lykkes i at slugte fra, kan meget vel symbolisere de udfordringer, hun står overfor i sin virkelighed. Når de nu får hende til sidst, kan det endog være positivt, da hun dermed endnu engang bliver tvunget til at konfrontere disse, og det er vel den sundeste måde at løse sine problemer på. En mere sandsynlig slutning kan i stedet være, at de får hende til sidst og simpelthen gør det af med hende rent psykologisk. Dette vil betyde, at denne barske virkelighed og dens mindre positive elementer nu påvirker hende med en sindslidende karakter. Jeg konkluderer dette, da det lader til, at hun har været ude for en masse frygteligt, og jeg tror det belaster hende i sådan en grad, at hun tager alvorligt skade af dem (hvilket beskrives i den måde, hun til sidst bliver trukket ned i underskoven).

Jeg kan som sådan godt lide historien, men din udførelse af den kunne muligvis have været bedre. Jeg synes, du har mange unødvendige fyldeord, som "at", "der" samt hensynsled som "mig". Rent sprogligt belaster det historien, og det bliver til tider også generende for læsningen. Ligeledes mangler du mange store begyndelsbogstaver, og det tror jeg skyldes, at du ikke har gjort dit 2. udkast særlig godt - hvis du overhovedet har foretaget et sådan redigerende udkast?
Det synes jeg godt kunne have været bedre.
Jeg har lidt i den forbindelse lavet nogle noter under læsningen, som du enten kan følge eller ej. Dette er ikke en facitliste, og det er din historie, så du tager beslutninger, men jeg har lavet nogle forslag til eventuelle omskrivninger. Dette har jeg udelukkende gjort, da jeg selv holder af at modtage disse.

For blot få meter siden hørtes også fuglenes aftensang, men der er helt stille nu, selvom solen langt fra er gået ned endnu.

Umiddelbar god indledning. Du kan alternativt skifte "hørtes" ud med "lød", ligeledes kan du efter min mening med fordel helt undlade "endnu". Det synes jeg, ville gøre sætningen godt.

Den brune lommekniv, som min storebror gav til mig i al hemmelighed, selv ikke vores forældre vidste at jeg havde den, nok heller ikke at han havde haft den, da de stadig var i live.

Du kan med fordele skrive: "Den brune kniv, som min storebror gav mig i al hemmelighed. Vores forældre vidste ikke, jeg havde den; de vidste nok ikke engang, at han havde haft den, da de stadig var i live."

Der er sikkert en bedre måde at formulere den på, men jeg synes det er vigtigt, at du får sat sætningen op, så der kommer lidt flow i den; det kan eventuelt gøres ved at dele sætningen op i to.

Løb! ikke stå stille, du må væk! Kværner min hjerne, hvis han fanger dig, så..

I sådan en sætning, hvor hovedpersonen har en tanke, bliver du nødt til at gøre det klart. Dette kan gøres ved at gøre tanken kursiv, omslutte den med anførselstegn og under alle omstændigheder skrive "kværner" med lille begyndelsesbogstav, da den beskriver, hvordan tanken bliver fremført.

Så, som et rødt lyn, kaster den røde sig frem og dens, alt andet end beregnet til gul

Jeg tror måske, at der mangler noget til denne sætning. Den er i hvert fald ikke afsluttet med et punktum.

Jeg siger mange tak for læseoplevelsen og ønsker dig fortsat god skrivelyst.

De bedste hilsner,

Rasmus

Hej Anja. Det er bestemt en uhyggelig fortælling - og medrivende, men jeg savner måske nogle brud historien - noget der bringer flere demensioner eller aspekter ind i historien. Den er meget ren - der sker kun en lang lige bevægelse af frugt og indhentning og til sidst ... Det er udmærket beskrevet, men livet er jo mere kompliceret end flugt, at jage og en der vinder. Håber du kan blive inspireret til det næste du skriver.
Mvh Benny