11 år siden
| sid94 GenkaldRigtig godt skrevet, kan godt lide den måde flyverdragten virker som et trygt sted, det vækker minder fra barndommen:) 11 år siden |
11 år siden
| Oscar Vela GenkaldSer for mig en voksen der tænker tilbage, ja i like that : ) Vh. Oscar 11 år siden |
11 år siden
| Søren Skogstad Nielsen (Grosvenor) GenkaldDen kan jeg godt lide, for ved tekstens slut siger jeg, hvad var det? og læser igen og igen og pusler så med en række interessante mulige meninger. - Mange tak for sådan en lille knaldperle ! 11 år siden |
11 år siden
| Stefano Freiesleben Sias (Piletræet) GenkaldAltid rart at komme hjem til sig selv igen. 11 år siden |
12 år siden
| Stefano Freiesleben Sias (Piletræet) Så må det jo være kunstDin tekst emmer af ironi, dejlig ironi. Jeg "lugter" lidt en kritik af vores dogmer indenfor kunst og kultur, særligt med henblik på din afslørende titel - "så MÅ det JO være kunst".
Måske et lille "væk" mellem "fødderne" og "under" i 2. linje, ellers brydes ens læserytme lidt, da man (jeg i hvert fald) stopper i sin læsning og tænker "mangler der ikke et 'væk'"...
Apropos, jeg ved ikke hvor mange kunstnere der kan ride på bølgen efter blot eet værk, eller een succes, i givet fald bliver de lidt som kometer der lyser himlen op een gang.
Et quickfix for liden berømmelse, måske - i givet fald må vi hellere skynde os, at lave Værket.
:-) 12 år siden |
12 år siden
| Stefano Freiesleben Sias (Piletræet) Der er hamKom til at tænke på ordsproget "tale er sølv, men tavshed er guld", da jeg læste dit fremragende lille gruk her.
Eller det taoistiske, "den som taler, ved ikke... den som ved, taler ikke."
Måske vi alle kan lære lidt af det, og reflektere mere i vores skriblerier, værdsætte det minimalistiske indtryk, allerhelst skabe billeder uden nødvendigvis at sætte ord på alt.
:-) 12 år siden |
12 år siden
| Poul Brasch (Blækhuset) Oplysningens RekviemHej Anders.
Smukt sprogbrug, kloge linjer.
Kommer sådan til at tænke på et personalemøde.
problemer, tit de samme, mening om alting, nogle siger altid for meget, ingen hører efter alligevel, derfor gentager vi snakken til næste møde.
Dette er vand der flyder lige til min vandmølle.
Vh. Poul Brasch 12 år siden |
12 år siden
| Ninni Ia Resend (Ninni) Oplysningens RekviemHold da op for noget hjernegymnastik du har fået skrevet her. Jeg har læst det flere gange nu, og hver gang knager og brager det fra min hjerne, og tror stadig ikke jeg har fået det grejet overhovedet. Hvilket jeg syntes er ret sjovt, for så har jeg virkelig noget at pusle med.
Kan rigtig godt lide din leg med ordene og meningen, specielt hvor du skriver
"De vandrer i cirkler, men kommer aldrig helt omkring.
Sjæleløse, transcenderende mellem det indbildte og det virkelige."
og igen hvor du skriver:
"Idéer og koncepter, forvandling til indbildsk virkelighed. Udvikling til indvikling."
Desuden er din slutning ret god. Jeg føler det akkurat sådan "fanget i et krypteret tankespind, med for mange blindgyder og for få svar" 12 år siden |
12 år siden
| Jeremy Dusk Oplysningens RekviemEr du poeternes troldmand? - Dette digt skal der virkelig tænkes over, men det klinger godt, og har mange fine detaljer i sig. 12 år siden |
13 år siden
| Victor Emil Kristensen (Taenkehat) Der er hamBliver fanget et sted mellem Levi og Kronisk.
Det er godt, meeeeen:
Du er allerede kommet til konklusionen - der er ingen udvikling.
Der er bare blevet kogt lidt for meget suppe på den sang, til at man kan blive fuldstændig begejstret.
En linie for meget? Eller et par linier for lidt? Det hele lugter lidt for meget af en eksistentiel Ga-Jol pakke.
Der er dog noget at arbejde videre på.
Victor 13 år siden |
13 år siden
| levi Der er hamLidt øvs. Go nok, men?
Gammel vin på ny flaske og nok en linie for meget.
Et eller andet sted mangler lige en snert...
Hilsen
-levi 13 år siden |
13 år siden
| KroniskForandring Der er hamDette er et pletskud! 13 år siden |
13 år siden
| Rebecca Wagner Bendixen (Becca93) Så må det jo være kunstDejlig kort og præcist !
Mere er der næsten ikke at sige. Det er på sin vis meget rammende det som du skriver.
Så nu skal jeg heller ikke gøre det længere :) 13 år siden |
13 år siden
| Daniella Helvant (Eddie) At være opslugtHej igen.
Haha. Busted!
Du har selvfølgelig helt ret i at når jeg bruger lige så meget plads på at ´klage´ over første halvdel, som jeg bruger på at rose anden del, så MÅ den jo sige mig noget. Og da litteratur jo meget gerne må være andet og mere end ekko og samklange, vil jeg ændre min første bedømmelse og kalde hele din tekst her fremragende.
Dejligt, at du gennemskuede hvad jeg ikke selv kunne/ville se. c",)
Mvh
Eddie 13 år siden |
13 år siden
| Anders Preus Hansen (Amumu) At være opslugt
Svarkommentar Jeg har ik lyst til at forklare følelsen, som skabte teksten.
Men bare det at du mærker noget, eller at teksten vækker en forståelse i dig, om du vil, har bekræftet at tekstens hensigt er opnået.. det jeg glad for !
Mht de tre punktummer, vil jeg bide krogen, og tage din fakta til mig :) men jeg forbeholder mig stadig retten lidt kritisk distance . . .
Jeg vil mene at første halvdel siger dig en del. Det tror jeg også at du er enig i. Dog kan det være at du ikke bryder dig om den, eller andet.
Men afsnittet er ikke skrevet for at selvophøje noget elle nogen. Jeg bruger hverken ordet "hævet", eller "eneste" som kan bruges i sammenhæng med arrogance eller selvophøjelse.
Det bare. . . En følelse, som vi måske begge har erfaret. . .
Hmm.
Andet kan jeg ikke umiddelbart sige, udover, at jeg er taknemmelig for din konstruktive kritik og interesse ! 13 år siden |
13 år siden
| Daniella Helvant (Eddie) At være opslugtHej Anders.
MEGET blandet kritik herfra:
Jeg er vild med anden del af din tekst her. Den står for mig så klokkerent, som det må være menneskeligt muligt at beskrive noget udefinérligt.
Første del af din tekst siger mig til gengæld ingenting. Ikke fordi den er uklar, men simpelthen fordi jeg opfatter den som selvophøjende. Sådan lidt: `Åh, hvorfor skal jeg dog være den eneste der skal lide under indsigtens åg, hævet over den lykkeligt uvidende pøbel.´
Og så har jeg en personlig aversion imod at bruge de tre prikker i stedet for punktum. Ved dog godt, at det efterhånden er meget almindeligt at bruge dem for at indikere en dramatisk pause. Kan jeg i det mindste lokke dig til at bruge dem korrekt? Hvis en sætning afbrydes (eller afsluttes, som du gør), skal der være mellemrum inden prikkerne. Hvis det er et ord der afbrydes, skal der IKKE være mellemrum.
Gode tanker og en fantastisk anden halvdel.
Mvh
Eddie 13 år siden |
13 år siden
| Anders Preus Hansen (Amumu) At være opslugt
Svarkommentar Hej igen!
Jeg har kigget dit tekst/kommentar igennem.
Jeg føler mig nødsaget til at skrive en lille redegørelse eller besvarelse, om du vil...
Teksten er skrevet til den lærde, som ikke har brug for forkundskab til indholdet eller lix'en. Jeg har ikke læst din reference, men jeg vil dykke ned i det, på et tidspunkt =]
Jeg har gået tegnsætningen igennem, og som du selv påpeger, er det "rigtige" at undlade de to kommaer i første sætning.
"EN tyngende skuffelse" - godkendt
"Hvorvidt"- jeg referere til den bitre indsigt, men stiller ikke spørgsmålstegn snarere en tvivlhed da indsigten ikke nødvendigvis er absolut, men fortvivlet... dette er også årsagen til de "..." jeg har sat til sidst i hvert afsnit.
Måske er det bare mig, men de illustrere en slags, melankolsk bitterhed ;)
Som forreste led i indsigtens hær, mærker og ser man bedre og oftere fjenden. Ulykkens fortvivlende tomhed. End det uvidende individ, der ikke kan se længere end baghovedet på soldaten foran...
Vil ensomhed og fortvivlelse for evigt jage den oplyste?
Hvem er fjenden?= ulykkens fortvivlende tomhed!
Selvom det kan læses som "ordgejl" mener jeg det er essentielt for afsnittet.
Men jeg kan godt se, at punktummerne kan få læseren til at misforstå.
Man skulle måske istedet lave det til en indskudt sætning? -
"Som forreste led i indsigtens hær, mærker og ser man bedre og oftere fjenden, Ulykkens fortvivlende tomhed, end det uvidende individ..."
Det er indsigtens hær, fordi vi alle har en indsigt, men ikke nødvendigvis den samme. Ord leddene i hæren fungere lidt som , " omfanget af indsigten, eller, størrelsen af indsigten "
Billedsproget har lidt småhuler, måske. Men der er intet "kæmpe" hul, så man falder ikke lige igennem ;) Medmindre forståelsen er begrænset...
Jo, vægt på sidste linie ! Den er jeg med på !
Vil Ensomheden og Fortvivlelsen for evigt jade den Oplyste?
Håber det gav en afklaring, eller formåede at forklare et eller andet, som jeg prøvede at sige !
//Anders 13 år siden |
13 år siden
| Anders Preus Hansen (Amumu) At være opslugt
Svarkommentar Første indtryk: Hold da op !
Glæder mig til at læse din kommentar igennem, når jeg finder tiden ... 13 år siden |
13 år siden
| Brian Lundgaard (Lundgaards) At være opslugtHej Anders!
Jeg forstår din tekst. Og den gør indtryk på mig. Jeg kender fuldstændig den følelse og de tanker, du beskriver. Jeg forestiller mig, at teksten er lidt smal på den måde, idet den er så stram og kort, at der næsten kræves forhåndskendskab til de indeholdte temaer.
Der er en del Kornbluth ("The Marching Morons") over din lille tekst. Det er en positiv litterær reference - i hvert fald for mig.
Så langt, så godt. Når du vil skrive så kort og fortættet (og med et lixtal på 40), så bliver det afgørende, at du holder stilen hele vejen. At intet ord er unødvendigt og at alle ord er brugt korrekt (samt, hvis du spørger én med min høje alder, at tegnsætningen er korrekt. Du kan dog have din egne grunde til at sætte kommaer, som du gør.):
At være opslugt, af euforiens gode ånd, for derefter at blive overmandet af den tyngende skuffelse,
som følge af den bitre indsigt, hvorvidt deres humanistiske omtanke og morale
begrænses af både indre som ydre faktorer...
I første del af sætningen må det skulle være "en tyngende skuffelse" (og ikke "den"), da det er "den bitre indsigt" som er sætningens styrende genstand og derfor den eneste, som skal stå i bestemt form ("den" i stedet for "en").
Der er noget galt med ordet "hvorvidt". Jeg tænker, at du refererer til den "bitre indsigt", altså at indsigten er, "hvorvidt deres humanistiske omtanke og morale begrænses af både indre som ydre faktorer". Men, hvis det er tilfældet, så er et spørgsmål (styret af "hvorvidt") jo ikke nogen imponerende indsigt. Hvis du mener en reel indsigt i, at sådan er det, så bør det være: "...den bitre indsigt, at deres humanistiske...".
"morale" skal vel være "moral". "som" må skulle være "og". De tre prikker til sidst (...) forstår jeg ikke. Er sætningen ikke færdig?
Som forreste led i indsigtens hær, mærker og ser man bedre og oftere fjenden. Ulykkens fortvivlende tomhed. End det uvidende individ, der ikke kan se længere end baghovedet på soldaten foran...
Vil ensomhed og fortvivlelse for evigt jage den oplyste?
Her har vi klart tekstens stærkeste sætninger! "Som forreste led i indsigtens hær, mærker og ser man bedre og oftere fjenden." Stærk, stram og præcis!
"Ulykkens fortvivlede tomhed". Hvad? For hvem? Over hvad? Det virker bare som ordgejl og føjer ikke noget til teksten. Ud med det, siger jeg.
"End det uvidende individ, der ikke kan se længere end baghovedet på soldaten foran..." Jeg kan godt lide billedet og egentlig også sætningen. Men, hvad vil den os? Er alle andre soldater i "indsigtens hær" end netop det forreste led "uvidende"? Er det så overhovedet en "indsigtens" hær? Eller er det "indsigtens geled"? Jeg forstår ikke, hvad "End" refererer tilbage til - det må jo være "end noget andet...". Måske mener du: "Som forreste led i indsigtens hær, mærker og ser man bedre og oftere fjenden, end det uvidende individ, der ikke kan se længere end baghovedet på soldaten foran..", men mener jeg, det skal stå sådan (og så væk med "...").
Den afsluttende sætning bærer teksten og runder den fint af. Det er netop det centrale spørgsmål og tekstens tema (for mig). Jeg kunne finde på at give den mere vægt med store bogstaver: "Vil Ensomhed og Fortvivlelse for evigt jage den Oplyste?", men jeg er også tudsegammel! ;o]
Men altså, jeg kunne godt lide din tekst. Skriv endelig videre!
Brian 13 år siden |
13 år siden
| Anders Preus Hansen (Amumu) Ungdommen
Svarkommentar Tak for din kommentar... Og det glæder mig, at den vækker en genkendelse, og måske et bekræftende nik, ikke mindst hos faren.. 13 år siden |
13 år siden
| Anders Preus Hansen (Amumu) Indsigt
Svarkommentar Tak.. og fordi de vigtige ord vækker en forståelse
/Anders
ps. Jeg nyder også, når jeg har tid, at læse dine værker. 13 år siden |
13 år siden
| Anders Preus Hansen (Amumu) At være opslugt
Svarkommentar Det var i sandhed et desperat forsøg på at tøjle nogle meget konkrete tanker med ord.. Tænkerens tanker, ja.
Tak fordi min tekst giver mening hos dig, muligvis, som den gør hos mig...
/Anders 13 år siden |
13 år siden
| Anders Preus Hansen (Amumu) At være opslugt
Svarkommentar Hvilken fed function- besvar kommentar.. jamen dog..
Anyway.
Tak for din kommentar ! 13 år siden |
13 år siden
| KroniskForandring At være opslugtJeg ved ikke helt hvad jeg skal sige. Og alligevel vil jeg skrive et eller andet!
Det var fantastisk nostalgisk at læse. Et formidabelt forsøg på at beskrive tanker om tænkerens tanker. Og med den afslutning du kommer med her, rammer du enhver tænkers tankepunkt. Fantastisk.
Rigtig flot brug af billedsprog.
Stor respekt for dine refleksioner!
Og et ønske om videre publiceringer, herfra.
Mvh
KroniskForandring 13 år siden |
13 år siden
| Oliver Tonning At være opslugtFedt. fedt fedt fedt.
Kan godt lide det. jeg synes du har nogle refleksioner som falder i en fod tone og som for budskabet ud på en meget simpel, men virksom måde.
kan især godt lide anden sektion.
Hold den gode stil oppe tænktsomme og fortvivlede homie ! 13 år siden |