Jeg synes, at den er super sjov og genkendelig! Godt skrevet ;-)

Titlen afskrækkede mig noget "Like mig". Jeg tænkte at det hele var sagt med den og nu skulle det blot siges med lidt flere ord. Du tager dog HPskikkelsen på dig, så hun ikke blot står som en (plat)figur metafigur vi kan grine af, men et menneske med meget distinkte historier og situationer. Og så ovenikøbet med et godt meta-bid-side-stød til os fyldepensbrugere. Forfatter-pegefingeren mærkes dog meget tydeligt, helt bevidst no doubt. Derfor ser jeg det også mere som et litterært-essay, en solidt plantet kommentar omkring en stor nutids-syge. Jeg har det dog stadig sådan lidt "meh". Den er for styret til min smag og jeg bider ikke rigtig på, men kudous for at slå et slag lige ned i nutiden. Det fik du gjort stilsikkert og til en masse sikre tommelfinger-likes :)

Virkelig kløgtig tekst.. og nej - naturligvis finder du ikke hovedpersonen på Fyldepennen ;)
Jeg følte mig truffet og underholdt på samme tid - og heldigvis trumfede den underholdende del således, at jeg læste teksten til ende og stadig sad tilbage med et smil og en god fornemmelse.

Fantastisk skrevet - gribende og tankevækkende :)

Aaaaarrghh! Hvor er det en FED tekst. Super velskrevet og med en vigtig pointe. Jeg er helt vild med den. Virkelig godt arbejde.

Venligst, Freja.

Haha. Ja, se det kunne du gøre

SPOT ON..
En morsom tekst, som fik mig til at smile. Og samtidigt synes jeg at det er sørgeligt at så mange mennesker styres af denne afhængighed.
Du rammer så præcist, og jeg håber at du har delt denne tekst andre steder end her på Fyldepennen. Den fortjener at blive læst, og der er mange som ville have godt af at læse den ;)
Tak for et godt skriv ;)
Maria

Hej Alfred

Et dejligt lille humoristisk værk, der beskriver til fulde, hvad vi nok alle har oplevet - det at skrive noget som vi selv synes er rigtig godt, og at det så ikke afføder kverken kommentarer eller "likes"


Mange hilsner - Henning Ø

Stakkels bekræftelseshungrende kvinde! Hun er jo rædselsfuld og desværre ret genkendelig - selvom tingene nok er sat en anelse på spidsen i dit digt ;-).
Tror alle har mærket en snert af det selv, men fandeme sørgeligt, når ens eksistensberretigelse og lyst til at leve afhænger af andres ´likes´. Især hvis det er likes givet på et opstyltet og selviscenesat glansnummer, hvor alle fejl er bortcensureret.
Super fedt skrevet! Og på trods af, at historien egentlig er skide trist, er det svært ikke at komme til at smile stort undervejs, fordi du har pakket teksten ind i så meget humor og ironi. Godt gået ;-D

Hej Alfred,

Hermed et stort "like" til din tekst, som jeg ironisk nok faldt over, fordi du kommenterede på min. En sjov tekst, som trods den satiriske tone faktisk er rigtig relevant, og beskriver en tendens, som de fleste på det ene eller andet niveau er fanget i. Den elektroniske bekræftelse er et dejligt fix, der helst ikke skal byttes ud med de "virkelige" fix (men elektronik er vel ligeså virkeligt som så meget andet?). Problemet for hovedpersonen er vel, at hun glemmer sig selv midt i al denne stræben efter anerkendelse, og begynder at søge efter dem på falske grundlag, så at sige. Altså ved den morgenmad, hun egentlig ikke indtager, og de svaner, hun egentlig ikke bare stødte på. Og en anerkendelse fra folk hun egentlig ikke kender. Virkeligheden bliver sat op, og hendes rigtige identitet ser man ikke, udover at hun godt kan lide stærk ost og hvidt brød.

Jeg er faktisk meget imponeret over teksten, og synes den siger rigtigt meget. Jeg håber at se mere af den slags - og det skal nok kaste et par likes af sig :)

Hvor er det godt. Jeg skal ikke sige mig fri for, at det også rammer mig af og til. Især herinde, hvor der ikke er så megen genlyd for de hjerteskærende linjer der hældes ud i cyperspace. Det moderne menneskes eneste mulighed for en smule anerkendelse....jeg er dog ikke så ramt somdin hovedperson. Det er godt observeret og ganske velskrevet. Godt underholdt.
Poul