Sanne, tak for din kommentar. Jeg har læst nogle af dine ting og det er virkelig inspirerende. Det er meget svært at være sjov... på skrift synes jeg. Men din tekst bringer virkelig smilet frem hos mig, samtidig med at du beskriver en karakter med sådan en varme, at man ikke kan lade være med at holde af Søren. Derudover synes jeg at man kan forstå din tekst på flere måder, den er til alle. Selv har jeg svært ved at formidle alvorlige emner på en let og humoristisk måde, men jeg tror virkelig at det er måden at få folk til at lytte efter ... Det er vældig fint skrevet.

Hvor er den en spændende tekst - kort, men hvor sætter den mange tanker igang. Det første det får mig til at tænke på er, hvornår og hvordan vi bruger de forskellige (kulturelle, fag-) sprog / jargoner. Med hvilket 'sprog' vil en pilot som har brugt sit liv i cockpittet tænke tilbage på sit liv - sine minder og dele det med andre. Formentlig ikke med det samme sprog som hvis han sad i nuet i sit fly og beskrev en situation. Kan en karakter blive fanget i sit sprog / den måde man er vandt til at kommunikere på. Vil man kunne løsrive sig det faglige sprog hvis man identificerer sig stærkt med sit erhverv. Er det fagsproget i sin egenart der giver et kick, og som man vil savne når man lander. Altså den særegen viden man har dannet sig et sprog for, vil den skabe (sproglig og social) afstand til dem derhjemme som ikke er pilotter. Hænger vores relationer til hianden så meget sammen med det sprog / de sprogstrukturer vi kommunikerer ved.
Selv leger jeg lidt med forskellige jargoner hos mine forskellige karakterer. Jeg synes det er spændende hvordan vi bruger sproget forskelligt - skaber og bruger ord i overenstemmelse med de sociale - og faglige kontekster vi befærder os i. Hvad sker der, når man blander jargonerne med nye rum, hvor man ikke forventede at høre sådan et sprog - hvad gør det ved karaktererne... og vores fordomme fx..