Virkelig godt. kort og kraftfuldt.
de fortabte vinterøjne for mig til at tænke på to ting.

1. personen har grædt så meget at der ikke længere kommer tåre ud.
2. personen har været indespærret i en form for selvisolation, så støvmidernes ophob faktisk har givet ham/hende symptomet ”vinterøjne”.

”jeg vil hellere leve i tosomhed” får mig derimod i flere retninger som jeg godt kan lide. Blandt andet om hvorvidt det en hemmelig beundre som nu med skrækken for at miste, endelig træder frem fra skyggerne. Eller er det en fremmed som acceptere det ansvar der påhviler en når man redder en fra selvmord, nemlig at give personen en mening til at leve efterfølgende. Ellers er det jo bare tortur at rede dem.