14 år siden
| Maibritt Bansholm Andersen (maibrittba) MandagsmenneskeneKære Frank,
Hvor er det et fint digt. Sikken en dejlig "klassisk" stil du har Jeg genoplevede min tid som weekendkærester i en en efterhånden fjern fortid, fornemmede igen den lette panik, som søndagen bragte, dengang telefonen var dyr, og breve var mindst 2 dage om at nå frem. Den ekstra intensitet, bevidstheden om den snarlige adskillelse bibragte forholdet. Jeg får helt lyst til selv at skrive på rim igen. Måske du her har gjort meget direkte nytte med din inspiration! :-)
Ja, tanken om nytten af digte. Det er så svært at måle - hvor mange skal man røre for at gøre nytte?
Mine egne favoritpoeter har haft en kæmpestor betydning i mit liv. Måske er der kun ét at sige: hvis ikke vi deler digtene, kommer de i hvert fald ikke til at gøre nytte for andre end os selv!! :-)
Mange hilsener fra Maibritt 14 år siden |
14 år siden
| Maibritt Bansholm Andersen (maibrittba) Glem dette digtHej Jens,
Du har et spændende perspektiv i dit digt. Du formår at pirre nysgerrigheden og få én til at læse indad i stedet for udad. Du formår at trække opmærksomheden til dig, som når man siger "Tænk ikke på en lyserød elefant" - en god idé. Hvis jeg skulle bemærke en ting, ville det være, at de to sidste linier i dit første vers bryder flowet i digtet og virker lidt konstruerede, men generelt fanger du læseren og bruger sproget på en spændende måde. Tillykke med det :-)
Venlig hilsen Maibritt 14 år siden |