du har smukke tanker med det digt

kan skide godt forholde mig til din mening om "uvejret" der kommer
men at man stadig ved hvor man står

kan skide godt lide selvbevidstheden i digtet
indsigten
kontrasterne
visdommen

den sætning der gjorde størst indtryk på mig må jeg nok indrømmer er
"Jeg er ved at falde fra hinanden
Men jeg har aldrig været mere mig selv"

den siger fucking meget for mig

TT

en sjov tanke du leger med i dit digt
for ja, hvem ved noget om vores eksistens i det helt store billede
kan godt lide de skildringer du har, som eksempelvis sims manden der er i en pool uden stige,
for det kan også forstås som en form for fortælling om man kan bli fanget her i verden
og ha store problemer, men at verden gir en fuck
og ja, som du slutter med og sige
"og vi er ligegyldige og snart er pist borte og glemt"
giver også perspektivet til hvor stort universet egentlig er

super fedt "univers" af foragt, had, hævn og ironi du skaber
foragt menes på den måde at det må der i hvert fald være lidt for og ha lyst til og flå ens hud fra hinanden
had og hævn kan vel gå ind under samme kriterie som ovenover
men ironi skal forstås på den måde at det er en fed skildring du sætter op med ordne "kan du mon kærtegne mig....."
og med "kan du mon elske mig......"
til sidst vil jeg bare sige
makabert på en smagelig måde

rigtig flotte kontraster
meget fin opsætning af rækkefølge
man kan mærke de mange historier der faktisk gemmer sig i de små "men'r" hvis vi kan kalde dem det
det sætter mit hoved i gang med og finde en masse små forklaringer og uddybende oplevelser der kan ligge bag
sys det er en flot kunst og kunne skrive så kortfattet men dog stadig få så en omfattende historie ind i det
hvor man selv kan digte videre i hvad der ligger bag

kort
stærk og alligevel meget beskrivende digt
får billeder i hovedet af minder jeg selv har haft svært ved og sætte ord på
og ikk vidst hvordan jeg sku beskrive , men gennemlever dem igennem dit digt lige nu og det vil jeg nok gøre i en fremtiden også da du lige har fået defineret noget ind i skallen på mig

hård
intens
lige på
og værst af alt er det jo ikke bare et digt
det er jo en super hård skildring af hvad der en gang er sket
og vidner også at det er noget der vil sidde i krop, hoved og sjæl resten af livet
vil huske dette digt i lang tid frem over , men det er jo desværre bare en ringe trøst for en der har haft det helt inde på livet og levet det bogstavelig talt