Hold da kæft, et voldsomt digt! Her kommer vildt stærke følelser til udtryk! At ligge i blodbad, tanker som farer rundt, had som bliver udåndet. Et sind som bliver gennemboret af sorg og skærer et du ud af livet. Jeg kan virkelig mærke følelsen af ubehag, sorg og mareridt. Mørket som omslutter jeget, de dybe snit fra sorgen.
Det spøjse er, at dette voldsomme indhold alligevel bliver skrevet på en ret net og fin måde med rimene som skaber en orden og struktur i de voldsomme følelser. De voldsomme følelser og den fine rytme støder flot sammen. Får mig til at tænke på Emil Aarestrup, der også skrev vidunderlige kærlighedsdigte. Tak for oplevelsen! Og må lyset bryde gennem mørket!

Kan godt lide erkendelsen af, at "alderen er fremskreden," men at jeget alligevel har renset sine negle (som jeg ser som en positiv ting, fordi jeget stadig passer på sig selv), sat telt op og skal til at lave mad over et bål. At se situationen i øjnene, at man er blevet ældre, men på sin vis accepterer det og så gør noget. Kan også godt lide refleksionen over livet "jeg var en hård negl i psykiatrien," at dermed er plads til fortiden, men at der så også er plads til forholdet til naturen her og nu. Siger bølgen ja? Nu er der jo "tid, tid, tid" "tid og råd" til netop at være til stede. Den indre natur kan møde den ydre. Her og nu.
Digtet satte, som du kan se, en masse i gang. Tak for det!

De to sidste linjer giver digtet et twist, et humoristisk præg. Men jeg synes faktisk også, at de øvrige linjer i sig selv er ret stærke på egen hånd. Jeg kom hvert fald selv til at tænke på mennesker, jeg har måttet tage afsked med, fordi det ikke længere var det rigtige. Også selvom det var svært at sige fra. Det gode ved de to sidste linjer er, at jeg så både kan blive vemodig ved at tænke på dem, jeg har sagt farvel til, men så grine over, at det så handlede om at holde op med at ryge. Best of both worlds! Tak for digtet!

Digtet giver mig nogle gode "carpe diem"-vibes, selvom digtet vist foregår om natten vi glider "gennem nattens græs," hvor der så alligevel er farver, der folder vingerne ud, og de grå toner forsvinder. Carpe noctem kunne man så passende kalde det. Opmuntringen til at le nu, være glad nu og så tage sorgerne på et andet tidspunkt. Lad os fokusere på, at vi er sammen nu og her. Carpe noctem! Et smukt øjebliksbillede!

Kan godt lide, hvordan den antikke verden sniger sig ind med udtryk som gordiske knuder, labyrinter og gåder (sfinksen!) og drama. Giver lige et mytologisk twist til digtet! Synes, at det "lad os få hukommelsestab/Og starte igen" er særligt fint! Kan godt lide den brug af bydeform. Også bare et sjovt indfald. At opmuntre til at få hukommelsestab, så man kan starte igen, begynde forfra. Ak, kærligheden kan være svær!

Ah, dén sang kender jeg godt! Spændende som musik/kunst kan krydse livet. Jeg håber, jeg selv kan synge samme sang, når jeg en dag, forhåbentlig, fylder 64. Digtet får mig til at tænke på alder, tiden som går, at man ikke må tage noget for givet. Tak for at have skrevet digtet og sat de tanker i gang. Alt godt herfra!

Jeg morede mig under læsningen. Selvom digtets emne jo ikke nødvendigvis som sådan er sjovt. Der er jo også noget ærgerligt over de typer som bliver beskrevet i digtet "deres ensomhed/de kigger overrasket eller/Opgivende ind i kameraet". Digtet giver mig et indblik i en verden, jeg ellers ikke kender, nemlig dating for seniorer.
Jeg synes godt, du kunne udfolde kampsports-sammenligningen i et andet digt. "Dating er en af de hårdeste sportsgrene/Jeg går selv til den:/Dating for seniorer" - kunne sagtens være starten på et andet digt også, hvor sportsgrensmetaforen går igen. Synes, den har et stort potentiale, fordi det er en sjov idé!

Et dejligt digt som kommer direkte fra hjertet! Jeg kan godt lide, at digtet er så ligefremt, men jo alligevel sætter ord på nogle alvorlige, men varme følelser. Tak for det!

Jeg kan godt lide det positive, men realistiske budskab. Det er positivt at sige, at man kan få det hele, for det åbner op for en tro på fremtiden og det som er muligt. Samtidig bør man være realistisk og vide, at man altså ikke kan få det hele på én gang. Man må væbne sig med tålmodighed. Tak for ordene!

Godt spørgsmål og dejligt ordspil. Faktisk ret tankevækkende. Man kan jo godt tabe sig af helbredsmæssige årsager, både det fysiske, men også det mentale. Man kan jo også få det bedre med sig selv efter et vægttab. Men hvor går grænsen mellem det acceptable og det uacceptable? Hvornår bevæger man sig fra et sundt vægttab til en sygdom, hvor man har tabt sig for meget og dermed tabt sig selv? Måske føler man sig slet ikke god nok længere. Ligegyldigt hvad man gør. Super godt skrevet og tænkt. Super fint ordspil på "at tabe sig" (:

Jeg kan godt lide den kommanderende, drømmende, forelskede tone i digtet: Kom, indhyl mig, lad mig fare vild/i dig. De første linjer er korte, men præcise. Dine tåger forvandler mig (ret poetisk), og så det mere direkte: gør smukt/lyst/forskel. Jeg tænker, det handler om kærlighed (godt vejledt af titlen på digtet selvfølgelig!). Når man møder den anden, man forelsker sig i, føler man sig forvandlet. Livet bliver smukt, lyst, fordi den anden gør en forskel. Og så ønsker man, at den anden indhyller en som en tåge. Man vil bare bade i den anden, bade i kærligheden!

Tak for digtet!

Jeg kan godt lide, hvordan digtet på den ene side er kort og direkte, men på den anden side overrasker og undrer.
Umiddelbart læser jeg det som noget negativt, at ens liv er som en tsunami; oversvømmelse, overvældelse, ting, der går i stykker, katastrofe. Tsunamien skyldes et jordskælv i ens indre. Med de to første linjer tænker jeg altså, at det er negativt, men så kommer den sidste, overraskende linje "som tager hjertet med storm."
Når jeg læser det, tænker jeg på forelskelse. "Hun tog mit hjerte med storm". Forelskelse og kærlighed kan på den ene side være negativt som et jordskælv og tsunami, da det vender op og ned på alting og gør ondt. Men kan på den anden side være positivt og livgivende. Man føler sig sgu i live! Så digtet kan på den ene side lyde lidt negativt. Tsunami og jordskælv. Men samtidig liiiiiiiidt positivt ift. kærlighed og forelskelse.

Tak for dette lille, fine digte, der som et jordskælv tog min læsning med storm!

På den ene side tænker jeg, at det digtet er meget sødt og skaber varme. En tilbedelse af det søde, nærværende du, man kan takke Magterne for at eksistere, og som jeget vil være sammen med igennem døden. Men så læste jeg titlen: "Hvor er du?" ... og så virkede digtet helt trist! For så handler digtet jo om fraværet af dette du!
Jeg kan godt lide, at man kan læse digtet to gange med disse to forskellige vinkler. Det ene har fylde ... det andet er trist. Tak for det!