Hej Eddie
For lige at begynde med den lette del. Du har selvfølgeligt ret, det skal være fiskemelsopfedede.Det er en beklagelig smutter ?
At nogle har læst og tolket det ordret, er jeg faktisk glad for, da det var én af tankerne bag. Jeg ville på en og samme tid beskrive en, lad os bare sige, mørk sindsstemning via ?hverdags ting? som ville kunne stå alene, hvis læseren valgte denne tolkning. Denne tvetydighed er ganske underholdende og interessant.
Meningen med digtet var dels at sætte ord på håbløshed, afmagt og meningsløs ensomhed. At vi som mennesker vil gøre, endog meget for en følelse af fælleskab, uanset prisen.
Dels at prøve at anskueliggøre, at vi som mennesker, kan komme så langt ud, at det ?værste af værste pludseligt, bliver tillokkende. At det makabre nogle gange synes at være den bedste udvej. Her tænker jeg blandt andet på selvmord.
Du nævner selv KZ-lejre, hvilket faktisk overrasker mig lidt, på den positive måde ?
Ideen med endeløse rækker kom, da jeg en aften genså en film, hvor mennesker netop stod i rækker og ventede på, at blive gennet ind i en KZ-lejer.
Jeg tænkte på alle de stakkels mennesker, som måske/måske ikke viste, hvad der ventede dem og min næste tanke var ? Hvorfor flygter de ikke?? Det må da være bedre, at prøve og død end, det der ellers venter.
Jeg aner selvfølgeligt ikke om det, var håbløsheden, frygten for døden, eller ensomheden der gjorde udfaldet, men det frembragt stærke følelser. Måske var det blot ønsket om, at forblive sammen, med deres kære, der afgjorde situationen.
Jeg ved ikke om du blev guidet, men det var i hvert fald nogle af mine tanker bag dette lille digt.
Rigtige mange gange tak for din kommentar. Jeg synes det er dejligt, det satte tanker i gang hos dig som læser.
Hilsen
Will