Jeg er helt vild med den her sætning " "Senere" findes ikke i dette øjeblik. Hun står i kompasnålens omdrejningspunkt, mærker magnetismen trække alt op til overfladen og afstikke kurs derefter."

Jeg er spændt på, hvor hun kommer fra og hvor hun ender.

Jeg kan rigtig godt li' dette digt.
Den usynlige smerte.
Vi børster dig lige lidt af på skulderen. Sådan. Så er der ikke noget at se.
Og vupti. Væk var dét, der gjorde smerten synlig.
Og når man ikke kan se den, så er den der jo heller ikke.
Eller.