7 år siden
| Cecilia Souchon (Peru) Dengang smilene forsvandtTak for et fint digt med et godt (læs: vigtigt) budskab.
Tre strofer, især, synes jeg rammer tonen i vores samfund ret godt:
"smilet sygnede hen
af mangel på brug
og blev erstattet af et hovedløst forbrug"
Hele ideen om at man kan købe sig til lykke.....
Jeg er ikke fra 60'erne eller 70'erne men et ungt menneske, der er vokset op med teknologi omkring mig.
Jeg kan til gengæld også som psykolog se, hvordan moderne sociale teknologier skaber ensomme og isolerede unge mennesker.
Vi har brug for flere stemmer i den kamp, så tak. 7 år siden |
7 år siden
| Cecilia Souchon (Peru) Dark Lights (arbejdstitel) - Del I - Københ...
Svarkommentar Hej Marie
Tak fordi du gav dig tid til at læse lidt.
Du har ret, at det er meget intenst, men det er jo også lige netop dén følelse, jeg forsøger at fange - når det føles som om, der er en tornado løs i hovedet, og man ikke længere kan styre noget som helst.
Jeg er ikke sikker på, at jeg kan love dig en hurtig forløsning - den slags tager nok tid ;-) Men jeg håber, du får tid til at læse lidt videre på et tidspunkt :-)
Tak.
Kh,
Cecilia 7 år siden |
7 år siden
| Cecilia Souchon (Peru) Træernes død - PrologHej Katrine
Tillykke med din seneste udgivelse, by the way :-)
I forhold til din tekst her, så beundrer jeg dit rolige fortællertempo. Det er meget behageligt at læse. Simpliciteten i sproget passer godt til beskrivelserne af naturen og huset - og alligevel, noget umler et sted, som det jo gør hos de fleste.
I øvrigt (det synes jeg i hvert fald) kræver det øvelse at holde et roligt fortællertempo, og formmæssigt virker din fortællerstil gennemtrængende og sikker (en anden ting, der kræver øvelse).
Et udsnit jeg godt kan lide, er når du (bevidst eller ubevidst?) beskriver ambivalensen i de menneskelige følelser og tanker: "Jeg savner hende nu" og "Inderst inde savner jeg hende jo ikke." Vi mennesker er utroligt ambivalente væsner. Vores tanker passer ikke altid til vores handlinger, og handlingerne passer ikke altid til vores følelser - det er et menneskeligt vilkår. Jeg vil bare sige, at hvis det var bevidst, så er det en interessant problemstilling og - måske - værd at udforske eller eksperimentere med :-)
Hvis jeg skulle komme med lidt konstruktiv kritik - pas på med så flygtigt at ændre POV fra første til trejdeperson. Det er en utrolig svær øvelse (som ikke engang Hemingway rigtigt formåede at mestre), og (i min optik selvfølgelig) skal man have et meget godt argument for dette pludselige skift - men det er altid godt at eksperimentere og lege.
Anyway, spændende.
Kh,
Cecilia 7 år siden |