Mange tak for din dybdegående kommentar som jeg sætter stor pris på. Jeg er netop indtrådt i det her online skrive-univers og er blevet overrasket over hvor meget (dét som jeg betragter som) ægthed der faktisk florerer herinde. Med din kommentar fik det bægeret til at flyde over, på den fede måde ;) og jeg var nødt til at få det sagt.

Skoven er noget jeg skrev under en gåtur på en skovsti, jeg har passeret cirka tyve gange henover de sidste tre måneder. Den er overordnet set et udtryk for den tvivl der opstår i at søge noget nyt vs. flygte fra det gamle. Kan jeg lide duften i skoven eller hader jeg lugten af byen? Kan jeg lide fuglenes sang eller er jeg træt af menneskernes jammer? og måske bruddet med ideologien om at det første er bedre end det andet.

Da jeg begyndte at finde ro i naturen, føltes det i begyndelsen som en form for flugt - der var øjeblikke med snert af ’selvtvang’ i forsøget på at nyde omgivelserne.
Langsomt ændrede dette sig og i dag kan skoven og mine sanser i samarbejde kreere nogle vilde oplevelser. Jeg kan synes at have gjort skoven til et fænomen for at kunne nyde og holde af den, måske fordi jeg endnu ikke har lært at mestre meget andet og måske fordi det menneskeskabte simpelthen har sat for dybe spor. Denne nydelse samt tvivl og ærgrelse - ofte på samme tid- ønskede jeg at putte ned i dette digt. Dét som du skriver mht. transformation, giver altovervejende mening. Observation af nuet er svar eller løsning i de fleste sammenhænge, og jeg er først nu for alvor ved at lære og forstå hvad det egentligt vil sige. Tak for dine henvisninger, som jeg vil se nærmere på ved næste lejlighed.

Endnu en gang tak for din interesse og feedback.

Tak for at læse med og for den positive kommentar. :)