Jeg er ret vild med at du i dit sprog beretter frem for at vise. Det sidste er ret moderne for tiden, og det første ret udskældt, men jeg synes det er forfriskende. Det får historien til at lyde som et eventyr. Det er efterhånden sjældent at tekster herinde fanger mig. Jeg synes det alt sammen lyder som det samme, men dit er på en måde anderledes. Det er forfriskende, at du ikke taler ned til børnene, din målgruppe, men taler direkte til dem, ligesom du bruger temaer som børn genkender (kærligheden for is frem for sundt mad, den forfærdelige tandbørstning osv.)