Syntaxfejlen er fikset og jeg takker meget, for både de rosende ord og rettelsen. Fandt også et manglende komma. Hvad angår bindestregen, så var den der grundet Google Docs' auto-correct.

Titlen var meget en eftertanke, da teksten ikke er meget mere end et følelses-udbrud, uden den store tanke bag. Jeg har selv svært ved at se nyhederne og finder det forhold folket efterhånden har til dem... ja, absurd; hvis ikke skræmmende.

At teksten så foregår i udlandet skyldes meget min tid, som elev på Vrå Højskole. Mange af skolens elever var og er flygtninge, med nogen uhyrligt barske historier at fortælle. Jeg tænker også at det ville fjerne en stor del af "bidet" fra teksten, hvis den blev mere jordnær.

Jeg kunne dog sagtens finde på, at skrive en to'er der foregår i det danske land.

Appropos stilen, så er teksten meget inspireret af Broby's "Bordelpige Dræber Ufødt". Der bliver bevist brugt grimme ord, der kører mere på deres lyd end betydning. Der er også en række bogstaver, der ser meget flittig brug (g, u, y og o), akkurat ligesom Broby's bordelpige's forkærlighed for bogstaverne b, d, o og u.

Takker, nok en gang, for de rosende ord.

Se nu bliver jeg en anelse nysgerrig; hvilke synspunkter?

Jeg spørger, da jeg selv tænker på teksten som et følelses-udbrud og ikke meget mere end dét. Det der nok kommer nærmest på et decideret synspunkt i teksten, er at jeg nægter at kalde terrorister for terrorister og istedet kalder dem for sygelige kujoner.

I min optik, naturligvis.

Der er intet kritisk ment i spørgsmålet. Jeg er bare oprigtigt nysgerrig.

Digtet er skrevet som oplæsningsdigt og rimene tjener det formal, at give teksten en lettere rytmisk og syngende klang. Hvilket passer smukt til teksten, da det læses på samme måde som "hun" tænker på sig selv.

Holder 100% på, at digte ikke behøver rime (deraf min egen tekst "Det Røde Alter"), men rim-digtet er blevet en sjældenhed og jeg syntes det er lidt en skam. Desuden er det sjovt, i min optik, at rime med ord og jeg gør et nummer ud af, at skifte mellem rim- og prosa-digte.

Takker for kritikken.

Takker (meget!) for kritikken og jeg er klar over mine svagheder, hvad angår det grammatiske. Det er et bæst jeg agter at slå ihjel, her i løbet af sommeren.

"Festsangsrim"et har faktisk i nogen tid irriteret mig, men jeg vil så gerne have den pokkers hest med. Der findes bare ikke et bedre symbol på "hende", end en gave-hest.

Ville rette hurtigt på teksten, men aner ikke hvordan. Går på opdagelse i den mere tekniske del af sitet her.

Takker (meget) for de rosende ord og du har ret i, at det kommunistiske Rusland var en af de store inspirationer til teksten. Foruden et sundt pift af Halfdan Rasmussen's "Og Kanonerne Ler". Foruden en række andre kilder, som jeg har nævnt i andre kommentarer her - hvis man er nysgerrig på dem.

Og takker, nok en gang, for rosen.

Titlen er, blandt andet, en reference til både mono- og polyteisme, ja. Men den tager også pis på kommunismen og gør brug af den meget "kødlige" stemning i digtet.

Hensigten med digtet er ikke at angribe enkelte dogmer, men at gøre det op med dem alle. Jeg er som sagt meget interesseret i filosofi og det tager ikke lang tid i Camus, Kierkegaard og Russel's selvskab, før man kommer til den konklusion at samtlige ideologier er potentielt lige farlige. Hvilket er et gennemgående tema i næsten alle mine tekster.

Det er, eksempelvis, svært at kalde Nordkorea et mindre religiøst land end Rusland. Til trods for at de ikke må have religiøse samlesteder derovre.

Mit mål, hvis man kan kalde det dét, er at den enkelte borger skal være lige så kritisk hvad angår "deres" ismer, som de er med religion og kapitalismen.

Ser jeg en gylden kalv, vil jeg have den slagtet.
- God´ linje. Gemmer jeg til senere.

Takker meget og oprigtigt.

Skrev første udkast på ~ 30 minutter, før en digtoplæsning på Vrå Højskole, hvor jeg i øjeblikket er elev. Forfatterlinjen kan forresten stærkt anbefales. Selvom lærerinden har en tendens til ikke at møde op.

Digtet drager fordel(?) af min interesse for filosofiens væsen, George Orwell og Halfdan Rasmussen. Foruden et liv der langtfra har været en dans på roser.

Tekster jeg er blevet inspireret af inkluderer: "Og Kanonerne Ler" - Halfdan Rasmussen, "Animal Farm" - George Orwell og sangen "In the Land of the Pigs the Butcher is King!" - af bandet Meatloaf.

Og jeg er forresten meget nysgerrig på hvilke spørgsmål og tanker du får ud af teksten. Ikke at du er tvunget til at udpensle dine tanker og følelser, hvis du ikke gider. Jeg er bare nysgerrig.

Takker.

Jeg er selv meget stolt af teksten og tænkte det var en god måde at starte mit (forhåbentligt lange) ophold her på fyldepennen på.

Kan røbe at digtet er stærkt inspireret af Halfdan Rasmussen's "Og Kanonerne Ler" - med et strejf af Orwell's "Animal Farm" og sangen "In the Land of the Pigs the Butcher is King" af bandet Meatloaf.