I dag fangede mine ører stroferne fra salmen" I østen stiger solen op". Den kære salme, som jeg har sunget rigtig mange gange, både i kirken og hjemme.
Nok den bedste af alle " de gamle salmer", den bringer så meget lys, liv og glæde til en. Jeg har altid glædet mig til at synge den.

Jeg mindes, at jeg som barn kun kom i kirke juleaften og så selvfølgelig omkring min konfirmation.
Da jeg blev skilt som 34 årig, begyndte jeg at komme i en kvindegruppe i den lokale kirke. Det hjalp mig meget at være med i den og jeg fik nye venskaber.
En dag var jeg med til gudstjeneste med den kvindelige præst, der ledte kvindegruppen. Det første jeg lagde mærke til, da jeg kom, ind i kirkerummet var de hvidmalede vægge. Solen vældede ind fra sidevinduerne på loftet med et flot lysskær. Koret stod i deres hvide bluser/skjorter i det ene hjørne, deres sang lød vidunderligt. Orglet brusede med skønne toner. Jeg følte en ro omkring mig.

De første mange gange nød jeg bare at sidde og lytte på salmerne. Senere begyndte jeg at synge med, hvor mange af dem var fra salmebogstillægget, som indeholdt nyere salmer. Melodierne var meget rytmiske og klangfulde og det gjorde dem nemme at synge med på. Teksterne var bare så sigende og opmuntrende i den svære tid jeg gik igennem.

En af dem var salmen: "Du, som har tændt millioner af stjerner".
Den havde alt det som jeg havde brug for.
Den livsgivende tekst var både beroligende, livgivende og gav mig en tro på, at jeg snart vil være ovre denne vanskelige tid og at lyset var forude.

At jeg også snart vil være en af de millioner stjerner, der blev tændt igen.