Krise mig her og krise mig der
krisen kradser ikke i ler,
krisen borer i bløde punkter,
der heles med tiden, det siger de vise,
- gid de kun brugte deres flab til at spise! -
De fatter intet udenfor banken,
men det var vist heller ikke tanken,
for blot de får deres penge og magt.
og alle vandrer i deres takt,
så har de opnået målet i livet,
som deres forældre tog for givet.
Men de skal bestemme politikken
for ledige og syge, de trækker i strikken,
de klynker højt om mangel på hænder,
de råber og skriger og skærer tænder,
fordi de mangler den arbejdskraft,
de kan presse for den sidste saft.
Så næste gang jeg hører dem klynke
så er det ikke dem, jeg vil ynke.
Nej, ynk dog hellere vort stakkels land,
der fostrede sådan en hulemand