Oftest er det først den dag, vi bliver utilfredse, ulykkelige eller kommer i krise, at vi får behov for at ændre noget i vores liv. Men for at vi kan foretage gavnlige ændringer, er vi nødt til at blive mere bevidste om os selv, så vi bedre kan forstå os selv. For det er først, når vi forstår os selv og ved, hvad vi har behov for, at vi kan foretage ændringer til vores eget bedste. Og her er det så, at dagbogen kommer ind i billedet.