Inga Lauritzen

Jeg skriver mest, når det gør ondt.
Jeg skriver først og fremmest dagbøger, få tingene formuleret, ordnet, dokumenteret, analyseret.
Her kommer digtene og de små historier fra hverdagen, der giver stof til eftertanke.
Men i mit hoved er også historier og personer. Nogle gange bliver det til scener, der skal skrives eller enkle plot, der skal udtænkes. Det er aldrig blevet til mere end det.
I de perioder, hvor livet har været svært, har det at skrive, været en måde at overleve. Hvordan skulle jeg slippe de ting, der ikke er til at bære, hvis jeg ikke kunne lægge dem, på et stykke papir?