Her vil jeg forsøge at skrive mine ord - mine utilstrækkelige ord. De lever et paradoksalt liv i mig, for kun når jeg mister dem, når mit hoved et tømt for ethvert lille morfem, så kan jeg se dem danse for mig på papiret.
På jagt efter mig selv, roen og det fuldendte menneske går jeg dagligt igennem gaderne i en af de danske storbyer. Altid i bevægelse, sætter mine hænder dagen igennem forskellige hatte på mit hoved: søster, nabo, veninde, elsker, studerende, rombo, fremmed, datter, menneske... hvis du ikke allerede har mødt mig, så gør du det måske en dag. Når du gør, så vil jeg smile til dig.