Nahkuri Markku

Fællesskabet her i fyldepennen er mit sidste desperate forsøg på at vågne sprogligt. Min sproglige "dødsspiral" begyndte i 3 et ½ års alderen, da jeg blev sendt til Sverige som et krigsbarn. Der mistede jeg mit første modersmål, finsk. Og jeg måtte lære at tale på ny. Sådan har det gået livet i gennem, skiftende fra land til land har jeg måttet lære at tale på ny, 5 gange alt i alt. Da jeg i 60 års alderen forsøgte at skrive på dansk - Herregud - hvilken chok jeg fik. Det føltes, som at jeg lå i bunden af graven og havde munden fuld af sand! Men jeg ville ikke lade mig begrave eller "dø" uden [...]