Drabble-katastrofe

Opgavebeskrivelse

Fat dig i korthed - og skriv en meget kort fiktiv tekst på præcis 100 ord med katastrofe som omdrejningspunkt. Formålet med en drabble er at udtrykke sig kortfattet og at teste forfatterens evne til at udtrykke interessante og meningsfulde ideer i en yderst begrænset plads. Læs også mere om begrebet drabble på Wikipedia.

Negle. De måtte jo laves den dag. Raske skidt på broen, afsted mod den lille thaisalon der lugtede stærkt af kemikalier og parfume. Ventetid, ventetid, ventetid! Hvorfor overhovedet booke en tid, hvis man alligevel bare skal sidde og blive skæv af acetone, tænkte hun.
Der gik et chok gennem centret. Alt blev stille, så hørtes et kvindeskrig. Lissom sådan et man hører på film. Drabeligt. Hun for hen mod gelænderet og kiggede modvilligt ud over trappen. Blandt knuste flasker og rødvin, lå en mand. Han var faldet. Havde ved et enkelt fejlagtigt, og skæbnesvangert trin, mistet livet i et shoppingcenter.

Skriv kommentar

Besvarelsen Negle er publiceret 03/02-2022 11:37 af Aida Halfdan under skriveøvelsen Drabble-katastrofe.
Version 1 - 03/02-2022 11:37
Besvarelsen er på 100 ord og lix-tallet er 30.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

2 år siden
#1 Ansu
Hej Aida,

stærkt skrevet Drabble-katastrofe! Fra første sektions afslutning der for for mig resulterede i et grin og til afslutningens gys får du blandet klasse/ulighed (med alle mine mange fordomme så jeg for mig en hjemløs ramt af alkoholisme glide fatalt og tragisk), humor og chok glimrende sammen med vellykket "show don't tell" - denne korte historie viser negle og tænder med bid i, og jeg giver den 5/5, på trods af at "ventetid" gentaget 3 gange måske får andre til at tænke "snyd!", men det understreger jo det absurde og samtidig så menneskelige og forståelige/relaterbare; at man irriteres i søvne over små ting og vækkes af de store. Der er et par småfejl med kommaer, men øvelsens format og formål opfyldes, og tilbage står en stærk historie om, i min fortolkning, materialisme.

Mvh Ansu
2 år siden