Rose-Marie Overgaard

Jeg falder, jeg snubler.
Jeg ber, jeg husker.
Jeg løber, jeg hopper.
Jeg spurter, jeg sprinter.
Jeg krammer, jeg kysser.
Jeg elsker og fortryder.
Mit hovede er lidt et kaos, ligesom mange andres. Jeg kan ikke finde tid, ikke tid nok, for mine forventinger har overtaget mig, de er en del af mig. Men det går jo fint nok, det er ikke det jeg vil have, men det er okay, det skal bare overståes. Om lidt er jeg fri, forhåbentlig.
Jeg ved vi alle er født efter en model, lidt af far, lidt af mor, lidt af bedsteforældre lidt og oldeforældre, og lidt af deres forfædre, vi er jo i bund og grund den samme [...]