Primtal peger mod åbne rum, børn famler og ser, seeren står og føler sig dum, kratter med foden og ler.
Lykken er gul som en kantarel, skjuler sig i en tot græs. Finder du den, må du leve med, at synge til du blir hæs.
Her er den sang, som jeg skylder dig. Jeg så den, den morgen du lo. Jeg er ikke et barn, men jeg ser nu i dag: Det første primtal er to.
Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Puls: 0,0