Efter at have ligget brak et par dage p.g.a. influenza, blev trangen til at skrive så stærkere end behovet for at ligge under dynen og sove.

Jeg har arbejdet lidt videre med fortællervesionen af 'Broen', men det er ikke blevet til så meget endnu... hjernen er stadig ikke rigtig i omdrejninger :/

Nå, men efter at have lagt digte op på fyldepennen, der omhandler alvorlige emner som bankernes moral, samfundets afhængighed af elektronik og EU's forvaltning af økonomiske midler, mente jeg at det var tid til at sadle om. Alle disse og lignende digte omhandler seriøse problemstillinger som stort set alle har en holdning til. Så set i det lys var det jo nogle billige point at score.

Nu er det bare sådan at jeg ikke i det lange løb gider at beskæftige mig med triste og dybsindige digte. Jeg er et glad og optimistisk menneske, og vil derfor langt hellere lave lidt sjov og ballade her på pennen. Der skal selvfølgelig være plads til begge dele, men jeg mener nu at 'Rim & Digte' har taget deres del af alvor og traumatiske problemstillinger. Derfor vurderede jeg at det var tid til at vise mit sande, sorgløse ansigt. Og som sagt så gjort.
I dag lagde jeg så 'Trangen' op på pennen. Umiddelbart tror jeg godt man kan konstatere at digtet ikke blev den store succes. I korte træk handler det om en stærkt overvægtig kvinde med blærebetændelse, som bliver offer for teknikkens fejlslagne tjenesteydelser.
Det kan godt være at jeg er en kende afsporet, men jeg finder situationen i digtet hysterisk morsom - hvilket mit levende publikum indtil nu også har givet udtryk for. Jeg har dog ikke afprøvet 'Trangen' på et publikum der ikke kendte mig i forvejen, men med et lille opvarmende indlæg, mon så ikke de også må overgive sig? Det håber jeg...

Tiden må vise om den type digte bliver en succes. Indtil da er hovedsagen i hvert fald at de fornøjer mig selv.