Kære dagbog, i det sidste lange stykke tid, har jeg forberedt mig på at lukke af for alt medfølelse, hjælpsomhed osv.

Jeg har som sagt draget den konsekvens, fordi jeg ikke fandt et eneste menneske der holdt af mig. Jeg har været isoleret og udelukket af andre siden jeg begyndte i første klasse i folkeskolen dengang..

Men for ikke længere at være ham de andre ikke vil lege med *GG* så har jeg opdyrket en ny barsk side..den er stadig under udvikling, men jeg kommer den hele tiden nærmere. Jeg er blevet bedre til at sige *gg* (råbe) NEJ, jeg vil ikke hjælpe..osv..

Hvis jeg skulle blive draget til ansvar af en højere magt, vil jeg sige..som man sår, høster man...

Dagens historie, jeg var på banegården..da jeg så fjolset, med hang til at fortælle sin livshistorie, efter han har spurgt om hvad klokken var..komme mod mig på banegården,...skyndte jeg mig at tage hovedtelefonerne på, og tænde for min lille radio. I 20 minutter forsøgte jeg at få en lyd frem ud over skrat...men forgæves, - men hellere lytte til skræt, en til det fjols. Men igen folk interresere mig generalt ikke mere.

når folk før kunne se det gode i mig ( som nogle har sagt) så vil de nu kunne finde en ødemark, og inkarneret vrede i min øjne..som man sår, høster man..