Hey dagbog, - dag 3 i hovedpine. Jeg kan ikke lade være med idag blot, at tænke på historien om ravnen der samler sten i bægeret med vand. Disse sten er tunge som ord der med lethed er blevet slynget ud af folk uden begreb om dette. Kunne jeg samle disse sten op, og kaste dem bort ville jeg være lettet, men samtaler afsluttet for mange mørke tider siden lader sig ikke hive frem. de er drysset ud af folk læber, og sevet igennem deres øjne. Deri ligger svaret på alle de spørgsmål om hvordan jeg har det.