17 år siden

Havde hørt jungletrommerne spille

19-03-17
Hannah White...
7 år siden
Tiden
Zein Ali (Bi...
3 år siden
Glædelig Jul til alle
Poul Brasch ...
9 år siden
bare træt...aldrig alene
Kenny Raun (...
11 år siden
Den Søde.
Ruth Christe...
8 år siden
Meningsforladt tankemylde...
Kasper Lund ...
9 år siden
Helbred 2
Hanna Fink (...
9 år siden
Lidt af hvert
Hanna Fink (...
8 år siden
11.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
Skorpioner
Tine Sønder ...
12 år siden
Hverdag
Hanna Fink (...
6 år siden
brænde
Peter
9 år siden
Lidt af det ene og det an...
Michala Esch...
17 år siden
Gulv alene
Peter
5 måneder, 3 dage siden
I bussen.
Ruth Christe...
8 år siden
Flæskesteg og brækkede ri...
Olivia Birch...
10 år siden
Uden kontrol
Hanna Fink (...
11 år siden
Endnu en - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Dag 6 på Fyldepennen. Fes...
Gaffa Brandt
11 år siden
Tilrettet sofabord
Peter
10 år siden
de sidste 2
Kenny Raun (...
11 år siden
Ikke så halt længere...
Mikala Rosen...
15 år siden
Livet, døden og kærlighed...
Ace Burridge...
12 år siden
Sommerregn
Regitze Møbi...
10 år siden
Udtrækssofa og ubarberede...
Victoria Wan...
9 år siden
Oplæsning - Del 2
Syrene Hvid
7 år siden
Brakvand
Marie Martin...
11 år siden
De første år
Camilla Grub...
11 år siden
uden søvn
Kenny Raun (...
10 år siden
Forfra... Hvor længe kan ...
Gittepigen
11 år siden
Lyden af livet
Hannah White...
9 år siden
I aften står den på sværd...
Carsten Cede...
10 år siden
Kafferumlen - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Normalt vil det ligge mig meget fjert at involvere nogen af vores børn, i forhold til blande dem ind i mine foretagende - hvor de skal være aktive medvirkende. Men ingen regel uden undtagelse.

Specielt mine børn er meget frustreret over deres bedstefars livsførelse og valg af bekendtskab, og derfor har jeg også prøvet på at skåne dem i vid udstrækning. Men ak de er jo store nok til selv at se og drage konklusioner. Bad i går Michelle om at videregive min fars forehavende mht. køb af lejlighed sammen med påhænget til min søster. Min kære søster ønsker jo ikke at tale med mig og få rettet bulerne ud – det er jo nemmere at være uvidne og ikke skal forholde sig el. tage stilling til. Indrømmer blankt at jeg er kommet i bitterhedsfasen over for hende.
Synes at det er urimeligt, at vel vidende om situationen og det den kræver er mig, så er det okay at vende ryggen til og lade søster ( mig ) tage slæbet. Ud over min mand og børn, så har jeg kun min far og søster som nærmeste familie, og pga. af hendes fravalg, så kun min far tilbage. Hmm min kære dumme naive far - man skulle have været en hund ?
Fuldstændig latterlig og absurd sammenligning, men med den hengiven grænseløse kærlig han formår at give og vise de hunde, så er der ingen tvivl om hvordan mit liv ville have været mere sorgløs. Skulle måske omskrive Dan Turèll´s digt - Jeg skulle have været taxachauffør, til – Jeg skulle have været en hund. Jo jo det kunne der være ironisk perspektiv i.

Hentede og kørte ham ind på sygehuset i dag. Prøvede på vejen derind at få en forklaring på, hvorfor han er vendt 180 grader mht. hans holdninger over for alkohol, beruselse og løgnagtighed. De tre grunde som i hovedtræk udgør påhængets tilstedeværelse. Han valgte som sædvanlig når han ikke kan svare for sig at tie. Fortalte i stedet at hun senere på dagen skulle ud på den psykiatriske skadestue til afgiftning – igen. Denne gang ville han spørge om rigtigheden i det som hun siger, nemlig at hun ikke kan tåle antabus. Sagde til ham som så ofte før i svingdøren på vej ind, at hvis han ikke snart opførte sig ordentligt, så sendte jeg ham til Canada igen. En tale måde som er opstået pga. sidste gang hvor påhænget gav store problemer, fik jeg ham overbevist om at drage over til hans fætter. Det fik dengang hende til at holde sig væk i en lang periode. En kvinde som var på vej ud af sygehuset hørte åbenbart min ” trussel ” og råbte tilbage – ta mig med. Jeg kunne ikke lade være med at grine og min far fattede ikke en meter.
Min far fortalte endvidere at min søster havde ringet. Havde hørt jungletrommerne spille fra Michelle. Jeg fortalte selvfølgelig ikke at det var mig som havde sat det i værk. Min søster var fortvivlet og havde grædt i telefonen – hmm så kan hun lære det. Kan ikke blive klog på hvor vidt vores reaktioner berøre min far.

Lægen mente ikke at det var hensigtsmæssig at operere pt. og synes at han ( min far ) i første omgang skulle koncentrere sig om at tabe ca. 15-20 kg. Han kunne se på scanningen at der udtalt slitage, samt at diskos prolapsen sad et noget uheldig sted. Alt sammen noget som vi var klar over. Vægttabet kunne i sig selv være smertelindende, da maven ikke ville tynde kroppen i den grad som nu.

På vej ud fra sygehuset spurte min far om jeg vi skulle køre ned og se på lejligheden som han og påhænget havde set på dagen før. Jeg svarede at det havde jeg ikke lyst til. Det skar ind i sjælen at sige fra, men kunne ikke se nogen grund til at glæde ham, når jeg har min holdning imod. Jeg vil højst sandsynlig ikke komme i den lejlighed, eller nogen anden som hun er del i. Spurte ham om hvordan det så ud derhjemme, hvortil han svarede – det har været værre, men også meget bedre. Er spændt på at høre hvad hans rengøringskone siger når hun kommer i dag. Hun har som jeg heller ikke været der i 3 uger. Tror vist at det er meget godt at påhænget har valgt netop i dag til afgiftning. Sidste gang smed rengøringskonen hende ud med sådan en sidevind.

Min lille mand er på golfbanen. Er begyndt at holde helt fri om tirsdagen, da det ofte er en øv dag. Det var det også for mig da jeg kørte dag, og jeg planlagde altid service eller hvis jeg skulle noget andet på den dag.
Har lige været nede i et trætheds hul, men er ved at komme op til overfladen igen. Vil lige have lagt lidt fra dagen inden Claus kommer hjem og vi skal over og hente André´s nye seng.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Havde hørt jungletrommerne spille er publiceret 07/08-2007 13:33 af Turid Nielsen (Tasma).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.