Hey dagbog, - de sidste dage er det så sket igen. En eller anden som ikke kan lade være med at tænke på mig, ( på en eller anden måde) har ringet til mig igen..det foregår så ledes, at vedkommende ringer og lægger på, ringer og lægger på..2 gange,- umiddelbart kan jeg ikke se hvem det er, fordi den siger intet nummer...men også at der er 2 ubesvarede opkald. Egntlig er jeg ret ligeglad som sagt, fordi vedkommende er en kyllig, når vedkommende ikke tør at sige noget. Jeg ved ikke om man kan spore opkaldet fra teleudbyder siden, selv om det er ganske kort..

Ellers har jeg været ved at lave en sang idag, - jeg er slet ikke færdig med den, jeg har kun 2 vers af den endnu, men regner med mindst 3. Det er en sang til bryllupet...men den er ikke personlig på den måde, at den siger noget der ikke gælder alment. jeg tænkte, det der gør sange gode..er deres evne til at ramme folks hjerte..så den appelere til så mange som muligt..lidt lige som queens sang "we are the champions" der altid bliver spilet når nogen har vundet..så føler de at den netop tilhøre dem og deres begivenhed..

Det skal siges at jeg havde en masse sjove ideer til den..selv de 2 vers jeg har fået skrevet..det var lige før der stod noget andet..men det fik jeg ændret *G* inden det endte op med en formaning om hvor manger der bliver skilt *G* ikke just opmuntrende...men jeg fik det som sagt liiiige ændret ind i retning...så nu holder den, og kan synges på Hc andersens sang : hist hvor vejen slår en bugt..det er sku lige før der slet ikke er noget sarkasme og spark i den...så helt typisk for mig er den heller ikke..