Onsdag. Midt på ugen, dagen før lillefredag, dagen før dagen før dagen -du ved!
Jeg er træt. Træt af folk, lidt træt af mig selv, dem omkring mig.. Ikke at der er noget galt med dem, næ! Jeg er bare træt af det hele. Det hele er nok også træt af mig. -I næste uge er der projektuge, glæder mig som det lille barn jeg er! Der skal være lydeffekter, film, musik, plancher, det hele! Vil have et mundlamt puplikum, klaske min veninde i hånden og sige ''VI ER JO BARE FOR FEDE''
Vi startede med at lave en brainstorm i dag, og nåede allerede at blive træt af hende. Men mon ikke det går? Det skal det. Det hele er sådan okay. Helt fint, godt nok, sådan okay! Jeg ikke vild med det, men det hører med. Tror jeg..
Følelsen af at skulle vælge personer, for er man sammen med den person, vil de personer ikke -og omvendt. Den følelse er træls. Sætter mig tit ned og slår ned i gulvet og siger ''Nej! Jeg vil ikke have det sådan her, så nu går jeg i seng.. Og så skal du bare se, i morgen er alt godt!'' -Hvorfor jeg bliver ved med at tro på det, det aner jeg ikke. Men ja, projekt. Det store emne er ''Forandringer'' og det delemne vi har fået er: menneskets forandring. Det bliver så sjovt! Vi skal se folk reaktioner, gøre unaturlige ting foran fremmed, ind på sygehuset og snakke med læger, der er såå meget. I morgen er der kunstudstilling. Spændende!

-God onsdag. Vescere bracis meis! -spis mine shorts! - på latin. Dagens vise ord.