Jeg tror måske det er mig der er noget galt med og ikke min mand. Jeg tror det hele bunder i at jeg gerne vil have det jeg ikke kan få, og så er det ligegyldigt med en mand der elsker mig himmelhøjt.
Men, kan jeg elske min mand - og så stadig drømme og hige efter alt det forbudte jeg ikke må?
Hm, altså okay - det her er et sted jeg kan være ærlig, måske det eneste sted. - Forhåbentlig ingen der dømmer eller kender mig, prøver at være så anonym som overhovedet muligt. Men de der forbudte ting man ikke gør når man er gift og har børn, har jeg gjort. Bare nogle af punkterne..
Jeg fik besøg af en gammel flamme, ham jeg var sammen med i så mange år, som brugte og udnyttede mig, ham jeg elskede højere end noget andet. Min aller første kærlighed, den hårdeste af dem alle. Ham der ødelagde mig gang på gang. Han stod der foran mig, jeg havde ikke set ham i 2 år, han vækkede lige alt i mig. Den seksuelle spænding der altid havde været der, alle vores gamle minder, det gode - det onde, det der ødelagde mig. Han stod bare der, smilede som han altid gjorde. Han kom ind i vores hus, og det var som alt faldt på plads, samtidigt med at det var så surrealistisk. Min aller største drøm dengang, var at blive gift og få børn sammen. Nu har vi hver vores familie(han er så dog blevet single igen). Og så står han der i mit hus og hjælper til med madlavningen, alt var bare som før, snakken, spændingen humøret, det hele var der bare.
Ingenting skete mellem os, han kørte hjem sent på aftenen.
Efterfølgende har vi set hinanden et par gange hos ham, det hele virkede bare så naturligt, så rent og i hvert fald ikke uskyldigt.
Der er ikke ligefrem fordi min mand ved noget, og jeg har sjovt nok heller ikke dårlig samvittighed over det, han kunne måske bare få øjnene op og lytte til mig.
Gad vide om det nogensinde sker?
At én af os tager det endelig skridt og vil skilles.
At vi kan kommunikere med hinanden, og forstår hvad hinanden siger.

Jeg skriver altid herinde, når alt faktisk er noget rod, eller når jeg har meget på hjertet. Der er én som altid kommentere, og jeg er dybt taknemmelig - jeg ved bare ikke hvad jeg altid skal svare dig - da jeg kun kan give dig ret i alle de råd du har givet mig.