Kære Dagbog...
Igår regnede mig og mor ud, at jeg havde ringet 6 gange.. Det var i overkanten og det er jo også derfor at jeg ikke ringer nogen dage overhovedet...
Ved godt det lyder underligt...
Men nu hvor jeg så virkelig har brug for min mor og hendes støtte og svar, så føler jeg bare ikke, at jeg kan tillade mig det...
Jeg ville så gerne på bakken imorgen... Og allermest ville jeg gerne afsted med far... Men han er jo en pivs og har tusind undskyldninger, så det bliver ikke til noget..
Og jeg er bare så ked af det, for da jeg snakkede med nogle fra boksning om det, sagde jeg, at jeg ikke ville tage derind alene, for ja så ku jeg bare gå der mutters alene.. Også spurgte Lillian (en 35 årig til tider røv irriterende kvinde) hvor gammel jeg var.. 19 svarede jeg.. Nå ja så vil det da nok være bedre at tage derind alene end med min far.. Og jeg blev bare så ked af det, for hvad er der galt med at tage derind med min far..? Er det "nedern"..? Jeg ved det ikke.. Tror bare at jeg graver mig helt ned i deprimering i morgen...
Iøvrigt er den der tredjehjulsfølelse virkelig kommet til syne.. Jeg er så træt af mit liv som det er.. Jeg er så træt af de sociale arenaer jeg er i..
Til boksning bliver jeg bare nedgjort og drillet som biker, og de roser mig kraftedeme aldrig.. Det kunne bare være så dejligt at vide, at de rent faktisk synes at når jeg kæmper og giver mig fuldt ud, er det sku godt nok.. Men nej i stedet for så er det: lad være med at bruge Christina som sæk osv. og jeg er bare træt af det.. Nu er det bare ikke sjovt længere...
Jeg ville næsten ønske at Rikke og jeg snakkede sammen stadig..
Hende ville jeg kunne spare på... Men vi har da haft to virkelig småsamtaler...
Men det er jo min egen skyld...Som alt andet i mit liv... Er bare så trist lige nu..
Ville ønske jeg havde en veninde der ringede for at høre, hvordan JEG havde det..
Men det kan jeg jo godt skyde en lang pil efter...
MVH Christina...