Jeg sidder og læser til eksamen. I butikken, på kontoret. Skønt! Vindue, varme og masser af plads på skrivebordet.

Blev bedt om at vække Teak i morges, så han kunne nå at stå op og komme på job til tiden. Det lykkedes fint, men vi lå og snakkede om, at han kæmpede en brav kamp for at tage sig sammen til at tage afsted.

Han er alene. Han skal klare det hele selv. Det kommer til at gå ud over kunderne i telefonen, som får lov at vente, eller ringe flere gange. Der skal køres varetur, hvor han vil være væk fra butikken.

Jeg kan dælme godt forstå ham. Vores ansatte er lånt ud til kompagnonen, som er begyndt at få travlt i hans business, og derfor har lånt ham. Vores lille biks giver for tiden desværre underskud, så det bliver rart at kunne "slippe" for udgiften. Desværre er det ikke en holdbar løsning, for Teak mangler hjælpen hos sig.

Man bliver udkørt, træt, sur og stresset af at skulle overskue det hele selv, for der er virkelig meget at lave. Standardting. Returvarer, oprydning, kunder.. Og så er den dag da vist også gået.

Stakkels fyr..
Stakkels mig, der skal leve med ham, når vi kommer hjem herfra..

Det kræver noget, ikke at blive sur på ham, fordi han mentalt tager det med hjem, og er træt, muggen, sur og doven..

Hvis jeg vidste hvordan man fikser det, så havde jeg for længst gjort det..

Drømmer om et 8-16 med hans navn på.. Og alligevel er det overhovedet ikke hans drøm, langt fra.. Han drømmer om at være sin egen herre, fra 8-16 og holde fri resten af tiden, mens hans business passer sig selv, og han kan nøjes med at lave IT..

Lige nu ligger det langt ude i tiden, men hvis man ikke arbejder hen mod det, sker det selvfølgelig aldrig..

Fik jeg nævnt, at kompagnon'en pga underskuddet synes at han skal nå ned i løn, selvom den i forvejen er lav?

..Suk.. :-(