Kære Dagbog...
PUHA... Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte...
Ja jeg er jo så igang med at finde mig selv eller hvad fanden vi skal kalde det...
Den ene time har jeg lyst til at græde og den næste har jeg aldrig været så glad.. Alt kører bare rundt og jeg føler bare ikke jeg har styr på noget..
Jeg nyder ikke livet og jeg føler absolut ikke jeg lever.. Og slet ikke som jeg vil..
Jeg har bare ingen anelse om hvad det er der kan ændre det.. Føler mig bare i en ond spiral, hvor jeg faktisk er gladest når jeg er på arbejde.. Hvor ironisk er det ikke lige..?
Jeg har fået en ide om at der er et menneske derude der kan give mig en midlertidig lykke... Problemet er bare at jeg ikke kan finde ham.. Og hvad er det også for en lorte ide at jeg er nødt til at have et andet menneske til at gøre mig glad..? Jeg skal fandeme kunne have nok i mig selv og alligevel kan jeg mærke mig behov for menneskelig kontakt og for bekræftigelse og også her når jeg kommer hjem kl sent er jeg bare nødt til at være online og det fungerer bare ikke..
Jeg sover også først efter tre nogle gange fire.. Kan bare mærke og ser bare mit liv køre på et forkert spor og jeg har bare brug for at få det over på det rette.. Jeg har brug for hjælp altså ikke hjælp på den måde men fra en jeg stoler på..
Mor mener jeg er ved at blive teenager.. Det hjælper heller ikke på sagen, men hun tager det godt at jeg er så morsyg...
Også havde jeg aftalt med Sandra at vi skulle i byen lørdag ikke for at score eller drikke, men simpelthen for at have det sjovt og det var bare lige det jeg har brug for.. Og jeg har glædet mig så uendeligt meget..
Hun aflyste idag pga sin opgave...
Jeg har så meget indvendigt og jeg ved ikke hvordan jeg skal udtrykke alle de ting...
MVH Christina Østergaard...