Efter jobbet. Har fri klokken 16:00. Cykler jeg gennem den "Hvide By i Valby" som jeg gør hver dag. Både til og fra arbejde.

I torsdags sidste uge, til Valby Kunstforenings generalforsamling, hvor jeg gik af som Formand og bestyrelsesmedlem. Her faldt jeg i snak med et ægtepar der bor i den "Hvide By" og har gjort det i en menneskealder. Fortalte dem, at jeg legede der som barn, fordi mine forældre havde nogle venner der. Jeg kunne huske et par navne fra dengang og det var nok til, at ægteparret sagde: "De bor der endnu!".

Og i dag besluttede jeg mig for, at køre forbi.
Det gamle ægtepar sidder i baghaven. Det er varmt, solrigt. Den regn de lovede i dag, er ikke kommet.
Jeg går op ad havegangen, stiller mig foran dem og præsenterer mig. og siger også;
"Jeg er fra fortiden".

De ved ikke hvem jeg er. Det varer længe før de finder ud af det.
"Jeg legede med jeres datter. Min mor og far er... ". Langsomt går det op for fruen.
"Er det Poul?". Og jeg er Poul. Det er over 40 år siden jeg har været her sidst.

Og snakken går. Der er meget at holde redde på. Ægteparret var særdeles gode venner med mine forældre. Fruen var bedste veninde med min mor. Jeg fik også at vide, hvorfor de skiltes. Det var en kedelig historie.

Jeg gik tilbage til min barndom. Og blev klog på så meget fra livet. Klogere på mine forældre. Jeg forstår nu så godt, hvorfor det er gået så galt med mor og far. Og hvorfor vi ikke elsker hinanden i vores familie.

En utrolig spændende eftermiddag. Den gav stof til eftertanke.