Jeg kan ikke finde ro nogen steder mere.
Jeg føler det som om alt hvad jeg gør er forkert.

Jeg savner min ven, der dødede sidste efterår, han vidste altid hvad han skulle sige eller gøre for at få mig glad igen.

Jeg knokler på mit arbejde og kommer træt hjem og finder min kæreste som er sygemeldt sidde foran sin pc som han har gjort hele dagen uden at have løftet en finger derhjemme. Han sidder bare og venter på jeg kommer hjem og laver mad. Hvis man beder om lidt hjælp flipper han ud og siger han er stresset i sit hoved.

Jeg er holdt op med at bede om hjælp eller forvente noget. Jeg gør det selv for jeg har fundet ud af at hvis man er utilfreds med noget er det nemmere at klare det selv. Det kræver heller ikke så mange skænderier.

Igår sagde min kæreste jeg ikke smiler mere eller griner af latterlige film. Men helt ærligt jeg er sku træt. Han kan ikke forså jeg går tidligt i seng men jeg kan altså ikke sove længe...

Noget der gjorde mig virkelig ked af det igår var at min kæreste og hans ex planlægger min tid... De har en søn sammen og de aftaler bare hvornår JEG skal hente ham... Der sagde jeg godt nok også lige fra jeg blev sku sur.

Men er jeg bare en bitch??? Hvorfor viser min kæreste ikke taknemeligehed??? Jeg siger ikke han skal sige tak hele tiden men et lille kys engang imellem ville være dejligt.

Blomst