Jeg er rigtig rigtig langt nede for tiden. Det er gledet helt af sporet, det her med kærligheden. Det er blevet TUNGT at træde vande, når man har et blylod lænket til højre fod.

Internet, parprofiler, single-profiler, fremmede mennesker, usikkerhed, tårer, angst, fremmedgjorthed, utryghed...

fri mig for det lort. Jeg dropper nettet for en stund. Tid. Evighed måske. Jeg synes ikke jeg kan mere. Jeg er drænet for energi. Og det med at elske, er svært...

jeg ville ønske monogami var målet...jeg ER monogam, men andet forventes af mig. I Guder, det kan da være sjovt, men hvad hvis jeg møder en - jeg kan lide? Tør jeg?...

jeg befrier mig for loddet, kapper kæden til steder, hvor jeg intet har at gøre. Beholder bare stedet her, et lille sted at ånde og levere mine tanker.