Det er ikke særlig nemt der her. Jeg er endelig i en situation hvor jeg har uanet frihed til at gøre hvad det passer mig. Få drømme opfyldt som jeg tidligere har tænkt var umulige. Jeg står på tærsklen af mit nye liv. Det er som at stå ven skrænt og ikke have den fjerneste anelse om hvad der er på den anden side. Hvis jeg træder det berømte skridt ud i intetheden, er der så noget jeg kan stå på. Og hvilken retning skal jeg egentlig gå i når det nu kommer til stykket. Er der større sandsynlighed for at jeg finder et ståsted hvis jeg går til højre, end hvis jeg går til venstre. Det eneste jeg ved er at jeg ikke kan fortsætte ligeud. Den vej ender blindt, tror jeg nok.

Livet med skyklapper er så meget nemmere. Bare gå i en retning og aldrig se sig tilbage eller til siden. Aldrig blive distraheret af andre muligheder. Men som jeg er blevet fortalt så mange gange, så er der den nemme løsning og der er den rigtige løsning. Prøver at undersøge de muligheder jeg har og det jeg virkelig gerne vil. Men når det kommer til stykket, så har jeg ikke rigtig nogle arbejdsdrømme. Eller jo det havde jeg.

Jeg ville jorden rundt. Jeg ville se på verden. Hvordan gjorde ikke så meget. Jeg overvejede mange ting, men endte med at blive sømand. Nu har jeg været jorden rundt i hvert fald på den nordlige halvkugle. Jeg har gået rundt på 5 af verdens 7 kontinenter. Hvor mange kan lige prale af det. Men nu synes det hele tomt og ligegyldigt. Jeg drømte og jeg drømte stort, men drømmen blev opfyldt og jeg er vågnet igen.

Man siger altid at solen står op igen. Og når den har været oppe, så går den ned igen og det bliver nat. Så er det tid til endnu en drøm. En endnu større drøm. En drøm om at gøre en forskel. Ikke kun gøre noget fordi det gør mig glad og alle andre kede af det, men virkelig gøre en forskel. For min fremtidige hustru, mine fremtidige børn og hvor end jeg kommer til at arbejde.

Bare fordi man har et arbejde fra 8 til 16, så er det ikke ensbetyndede med at man ikke kan gøre noget vildt. Blive kunstner. Det er nok det mit hjerte for alvor banker. Jeg elsker at fortælle historier. Metoden er mig ligegyldig. Billeder, digte, historier eller skulpturer. Bare det er en god historie. Det kunne måske være der jeg skulle starte igen. Måske skulle jeg få min historie færdig. Måske skulle jeg se at få malet mine billeder. Måske skulle jeg bare komme igang og så få skrevet nogle ansøgninger også.

Måske skulle jeg lade være med at tænke så meget og bare handle.
2 liter mælk.
1 ost (mellemlageret)
1 kg gulerødder
og en pakke rugbrød.