Kære Dagbog...
Jeg ved helt seriøst ikek hvor jeg skal begynde...
Jeg er jo flyttet hjemmefra... Det er på sin måde skønt og på sin måde et helvede..
Mor har stadig ikke forstået det der med a jeg ikke gider at pylres om... Hun bliver ved og ved og jeg må bare ingenting gøre selv..
Det er røv irriterende... Hun må da blive sindsgygt frustreret når jeg flytter til Esbjerg... Hvem skal hun så give al sin kærlighed..?
Med mig selv går det ad H til... Jeg har det simpelthen så dårligt...
Jeg har ikke styr på mig selv på nogen måde..
Rikke og jeg var jo i London.. Det var den mest katastrofale tur jeg nogensinde har været på... Hun sagde mange ting, som hun ikke mente, men bare sagde for at få en reaktion.. .De ting bliver ved med at nage mig...
Jeg kan ikke slippe dem..
Ex: Du lever ikke i nuet... Du er ligesom din far.. Du er for høflig... Du siger aldrig, hvad du mener osv...
Jeg har ikke snakket med hende siden vi kom hjem...
Jeg har ikke gidet... Jeg har simpelthen ikke orket at skulle tvinges til at sige noget, som hun bare vil bruge imod mig senere...
Jeg er bare et stort rod indeni...
Jeg synes bare jeg kæmper og kæmper og hver gang jeg synes jeg har gjort noget godt, så er det bare aldrig godt nok...
Jeg har virkelig følelse i mig nu, at jeg ikke slår til... At det hele kan være lige meget...
Jeg stod helt seriøst med en kniv den anden dag (jeg skulle altså skære en bolle over) men så da jeg stod med den her kniv, tænkte jeg bare: er det virkelig den nemmeste løsning..?
Ingen tror på, at jeg lever og gør noget for mig selv og mit liv, hvem vil overhovedet savne mig...?
Jeg havde virkelig den tanke og det skræmmer mig.. Og gør mig ked af det for Lille Line sagde den anden dag, at hun synes det lød som om jeg var ved at få en depression.. Jamen jo tak.. Bring it on...
Jeg brød sammen den dag og lå ogs storm græd i to timer uden at flytte mig..
Prøvede at kontakte Liza, Ida og Rikke...
Da jeg fik fat i Liza sagde hun at hun ville komme med det samme... Mit værelse lignede lort og jeg kunne ikke komme op og åbne døren for hende fordi jeg bare havde break down, men hun kom og det betød uendeligt meget...
Jeg skrev også med Vestergaard den anden dag.. Det bliver aldrig til noget.. Gider heller ikke blive ved med at være som sådan en lille hvalp...
Men jeg er egentligt igang med at lave kemi aflevering..
Nåede ikke at blive færdig inden jeg tog på arbejde...
Det er så åndsvagt.. Jeg har ikke været med til forsøgene og jeg aner ikke hvad jeg laver...
Men det går vel.. Nu går det her helt i ged.. Så vil smutte...
MVH Christina...