De ringede i går og inviterede mig til 2. samtale. Lige midt i at jeg var var ude at gå med hunden, Anne og hendes hund, og de to vovser var lige ved at sige hej til en 3. Endnu en god bekræftelse, og jeg er vildt spændt på hvad det ender med.. Det er et lille firma, meget meget lille i forhold til hvad jeg er vandt til, men det er ikke så meget det, der betyder noget. Der var 2 til samtalen; en art director, og ham den anden, fandt jeg aldrig ud af hvem var, men efter han tilføjede mig på LinkeIn, kunne jeg se, at han ikke er ansat i firmaet, men vidst har noget konsulentfirma kørende.. Lidt mærkeligt at de ikke har sagt noget om det, men så har jeg da noget at spørge ind til..
I går var vi til middag hos en ny veninde - hende vi har fået hunden af, og det var sådan set meget hyggeligt, men jeg havde valgt ikke at drikke. De blev alle sammen ved med at spørge, om jeg ikke ville have noget at drikke, om jeg manglede noget, at vi bare kunne hente bilen i morgen, og selvom vi er rimelig åbne omkring det, at vi prøver at blive gravide, var det sk*de irriterende hele tiden at skulle forklare, at nu havde vi prøvet i 1 år, og at jeg ikke helt vidste om der var noget i gærde.. "neeeej...." "iiihhhhh"...."ååhhhhh..." og så en masse råd om hvordan det var sket for dem og bla bla bla... Så da jeg endelig fik lokket B med hjem, var jeg så frustreret, at de alle sammen fik det glatte lag i bilen. For helvede hvor er det træls at skulle forklare sig til en flok "kællinger" man overhovedet ikke kender, og det slog mig hvor usikre folk bliver, når man ikke deltager i deres druk-fest, hvor samtalerne bliver mere og mere uintelligente og folk larmer mere og mere og glemmer at ungerne sover lige inde ved siden af... arh..
Af samme grund er jeg ikke stået op endnu. Jeg vågnede og tog dynen med ind på sofaen, og har sovet, spist, sovet og set en masse intetsigende tv + Talent 2010 fra i går. I følge min 'nye cyklus', altså den, der de sidste par måneder har været en uge forsinket, burde jeg have haft mens tirsdag eller onsdag, men intet er sket endnu.
Det er lidt overvældende at gå til samtale, samtidig med, at jeg ikke aner om der kommer et nyt liv om 8 mdr - hvordan forener man det? Havde det været job på kommunen, eller i et stort firma, havde jeg ingen skrubler haft, men et lille firma..det ved jeg sq ikke om jeg kan. Men på den anden side, er intet sikket, før om 2 måneder, så jeg føler lidt, at jeg står i et dilemma, som jeg ikke engang har endnu. Det er jo ikke sikkert, at jeg er gravid, og det er ikke sikkert at jeg får jobbet.. Så for at følge mit eget råd, bliver jeg nødt til at vente og se tiden an, ikke tage 'sorgerne' på forskud, men tage tingene i den rækkefølge de kommer - lettere sagt end gjort, men jeg vil helt sikkert prøve...
Jeg glæder mig til, at det hele falder lidt mere på plads, og jeg ikke er så forvirret mere..
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.