Fra mit soveværelse har jeg den mest fantastiske udsigt over limfjorden og det er underordnet om dagen er grå eller om den er ren og sprød.

Den er smuk. Uanset.
Jeg tror, at hvis jeg skulle have sjæleven, så ville det være fjorden.
Ikke hele fjorden. Kun det stykke jeg kan se fra mit vindue. vi taler ikke sammen, men jeg føler mig tryg, når jeg ser ud på den. Min storesøster. Og jeg kan altid se hvilket humør hun er i. om hun er trist. Om hun er rasende eller om hun bare ligger stille og roligt og klukker.

Jeg sammenligner mig tit med hende.
Hendes humør ligner mit. Omskifteligt og alligevel stabil.
Og hvor påvirket hun bliver af de skibe der sejler igennem hende.
Hvor lidt der skal til før hun bevæger sig.
Hun er meget fintfølende og sanser hver en bevægelse.
Lige nu er hun stille. Afventende, som jeg. Hun er sikkert træt efter alt det juleræs og gemmer sig nu bag den grå og våde dis.
Måske er hun gået lidt ind i sig selv. Sunket ned i sit mørke dynd og gemmer sig lidt væk fra omverdenen.
Det kan være ret hårdt at være fjord i denne verden og noglegange vil man bare glemme det hele en stund.
Jeg forstår hende.