Kære fremmede....
Tak fordi du døde. Tak fordi du reddede mit liv. Uden at vide det. Jeg kommer aldrig til at sige det til dig. Jeg kender ikke dit navn. Jeg kender ikke din bopæl, men du reddede mig. Tak.
Igår kørte du ind i en tankbil, jeg ved ikke hvorfor, eller hvornår præcist, men jeg hørte i radioen at du ikke klarede det. Vi var på vej hjem fra sommerhus oppe nordpå, og tog nogle små veje ned gennem det jydske. Og pludselig holdt politiet på vejen, for at omdirigere os, fordi du var kørt galt. Vi havde ikke sele på, så synet af politiet fik os til at tage den på.
50 kilometer senere...var det vores tur. Vi blev overrasket af en bus på en lille vej. Og endte i grøften. Det kunne være gået galt, hvis ikke det var for dig. Nu slap jeg med nogle knubs, en ØM krop og hovedpine. Dårlig skulder og nakke. K. kom ud af det uden smerter, men vi havde bilen fyldt med ting, fra sommerhus-opholdet.. det kunne være gået galt. 25 kg oppakning smadret ind i mit sæde, mel, sukker, olie og soya...men jeg havde sele på. På grund af dig. Kunne jeg, ville jeg finde ud af hvor du er...sende dig en blomst. Og sige tak. Også til din familie. Det gør mig ondt, at vide du har mistet livet, men jeg er dig taknemmelig, med dårlig samvittighed. Og jeg vil huske dig... fremmede... tak fordi du levede. Du reddede min søns mor...mine forældres datter...mig... tak... til dig.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.